Rævefamilie under skuret

De ræve, jeg havde i år, opdagede jeg helt tilfældigt. Det var ved morgenkaffen, at en af hvalpene pludselig stod og kiggede ind ad vinduet. Jeg lod kaffe være kaffe og gik stille og roligt ud og tog billeder. Jeg har sommetider fodret, fx med rester efter grill - pølser synes de godt om, og jeg har også skudt en tyrkerdue, som jeg lagde ved deres hule. Der gik ikke mange minutter, efter at jeg havde lagt duen, før den var væk. Jeg har også taget et foto af stedet nede bag et skur, hvor rævene boede. Jeg har ikke set rævene, siden jeg tog billederne af hvalpene, men lad os nu se til næste år, så er de der sikkert igen.

Hillerød, september 2007

Tekst og fotos: Preben Holk    

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk