Henter høns i middagspausen 

Jeg har høns i min have og er meget plaget af en eller flere ræve. De er enormt frække, og sidst tog de mine kære høner kl. 14 midt på dagen, hvor jeg var inde for at spise frokost. Hønsene var på havevandring, fordi jeg var i haven. Mit bud er, at Mikkel har siddet og holdt øje med os!! Jeg har mistet hen ved 20 kære, tamme høns i det forgangne år og er derfor hamrende træt af ræven. Vi har i øvrigt set den tit, og den er ret tam, totalt unaturligt for en ræv. Den sad en dag i haven sammen med vores tre katte! Vi har lånt en fælde af Skov- og Naturstyrelsen, men ræven er ikke gået i den. Der ligger oven i købet en død hanekylling.

Aalborg nær centrum, august 2007,

Venlig hilsen Hanne Lottrup

Foto: Museums arkiv

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk