Sydflagermus

Eptesicus serotinus

Kendetegn

Sydflagermus er noget større end skimmelflagermus. Den har en kropslængde på godt 7 cm og et vingefang på ca. 35 cm. Pelsen er langhåret, og undersiden er gråbrun med lyse sider.

Livet uden for byen

I Danmark er sydflagermus nært tilknyttet huse. Formentlig er de først indvandret til Danmark i slutningen af 1800-tallet, men i dag er de meget almindelige. De jager i det åbne landbrugsland med spredte gårde, hvor der er gamle haver, alleer og hegn.

Føde

Sydflagermusen lever om foråret af mindre insekter, fx myg, og om sommeren af store biller og natsværmere.

Livet i byen

I byen ses sydflagermus jagende i parker og villahaver. De bosætter sig i husenes tagetage, hvor de sidder bag de øverste tagspær, ved skorsten eller gavl eller mellem tagbeklædningen og den indvendige  beklædning. I kolde perioder kan de sidde i hulmuren eller inde under isoleringsmåtter. Sydflagermus foretrækker steder, hvor indflyvningen sidder højt, fx i kirker, slotte og store villaer. Som regel lever mennesker og flagermus i fredelig sameksistens, men neddryssede ekskrementer kan give anledning til, at folk ønsker flagermusene fjernet. I 1985 blev der konstateret rabies hos sydflagermusene, hvilket gav anledning til utryghed. Sygdommen ser dog ud til at være forsvundet igen. Under alle omstændigheder er der ingen grund til bekymring, så længe man ikke rører ved levende flagermus.

Videre læsning

Projektet Stenbronatur er støttet af:

samt Svalens fond og Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk