Ræv

Vulpes vulpes

Kendetegn

Ræven er nok det mest kendte danske rovdyr. En voksen ræv er ca. 105-110 cm fra snude til hale og vejer 6-8 kg. Ræven tilhører hundefamilien, men har mange træk tilfælles med katten, fx pels mellem trædepuderne, nattesyn og en forholdsvis lang hale. Ræven udfører også det karakteristiske ”musespring” ligesom katten når den jager smågnavere. Ræven trives næsten overalt i det åbne land. Graven placeres ofte i en skrænt eller på en bakke i en skov, i et markskel eller i grusgrave. Landræve er langt mere sky end byræve. Hvis en landræv ikke lærer at undgå jægere, er der stor sandsynlighed for, at den bliver skudt.

Føde

Landræves føde består hovedsagelig af mus og rotter og mindre pattedyr, men også af forskellige fugle, regnorme og insekter. Desuden finder ræven en stor del af sin føde langs landevejene. Byrævenes føde består af madaffald og mad, som er stillet ud til katte, hunde og pindsvin, men byræve tager også mus, rotter, regnorme, insekter og spurvefugle, som er nemme at fange i villahaverne.

Livet i byen

Livet for en landræv og en byræv er forskelligt. Hvis byræve ikke vænner sig til mennesker, vil de leve en stresset tilværelse og have svært ved at etablere sig. Byræve har ofte deres grav i baneskråninger, i tilgroede haver eller under kolonihavehuse, og de vænner sig så meget til mennesker, at de færdes i haverne ved højlys dag. Mens byræve har været et almindeligt syn i forstæderne til København siden 1950'erne, ser rævene først ud til at være blevet almindelige i Århus i løbet af 1990'erne.

Videre studie

Naturstyrelsen

Arkive.org video

 

Byræve i Aarhus

Videoklippet er fra Margit og Pers have i Aarhus V. Margit og Per har haft ræve i haven i flere år. I år er der foruden de to voksne 6 hvalpe.

p>

 

 

Projektet Stenbronatur er støttet af:

samt Svalens fond og Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk