Rådyr

Capreolus capreolus

Kendetegn

Rådyret er den mindste af vores hjortearter. Kropslængden er ca. 125 cm, skulderhøjden ca. 75 cm og vægten er 20-25 kg. Sommerpelsen er glat og rødbrun, vinterpelsen tyk og gråbrun. Bukken udvikler et gevir allerede i sit første leveår. Geviret ”kastes” hvert år og bliver større og kraftigere, jo ældre bukken bliver.

Livet uden for byen

Rådyr er mest talrige i blandet landskab. Dagen tilbringer de i dækning af skov og krat, mens de i skumringstimerne søger føde på åbne marker.

Føde

Om sommeren lever rådyret mest af græs og urter, men om vinteren tager det også en del kviste fra småbuske. Rådyr æder desuden svampe, olden, brombærblade og jordstængler af fx anemoner, som den skraber fri med klovene.

Livet i byen

Rådyr forekommer ofte i haver, som ligger op til mark og skov. Her spiser de knopper af træer og buske og har ofte forkærlighed for tulipaner og grøntsagshaven.

Videre studie

Naturstyrelsen

Arkive.org video

 

Projektet Stenbronatur er støttet af:

samt Svalens fond og Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk