Halsbåndmus

Apodemus flavicollis

Kendetegn

Halsbåndmusen er en forholdsvis stor mus, 9-13 cm lang, med en hale på 9½-13½ cm. Den vejer normalt fra 25 til 50 g. Halen er længere end hoved plus krop. Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og renhvid på undersiden. Mellem forbenene har den et gulbrunt "halsbånd".

Livet uden for byen

Halsbåndmusen kan træffes overalt i det åbne landskab, hvor der er træer eller buskvækst. Den findes i højskov, skovbryn, hegn, parker og haver.

Føde

Halsbåndmusen har et bredt fødevalg. Den æder frø, frugter, grønne plantedele, knopper, insekter, larver, orm og ådsler. Halsbåndmusen samler blandede depoter af fx olden, nødder og hyben samt sten af kirsebær, mirabelle og blommer.

Livet i byen

Om vinteren forekommer halsbåndmusen tit i huse og udhuse i villakvarterer og i landsbyer, hvor de kan finde føde omkring fuglefoderbrættet eller i kompostbunker. Har de held til at komme inden døre, æder de som husmusen, hvad de kan få adgang til af forskellige madvarer i køkkenet. Halsbåndmusen gnaver ikke så meget som husmusen, men den halvstore mus kan til gengæld være støjende, og den forveksles tit med rotter.

Videre studie

Naturstyrelsen

video (Vimeo.com)

Projektet Stenbronatur er støttet af:

samt Svalens fond og Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk