Gråkrage

Corvus corone

Kendetegn

Gråkragen er sort hoved, bryst, vinger og hale. Ellers er fjerdragten grå. I den sydlige del af landet forekommer en anden race af kragen, "sortkragen", som er helt sort med svag metalglans.

Livet uden for byen

I det åbne land benytter kragen både fritstående træer og træer i læbælter og skovbryn som ynglested. Krager yngler sjældent i store, tætte skove. Herhjemme har man ikke set krager yngle på jorden og på klipper, men det er set i udlandet. Kragen finder sin føde i åbent terræn, hvor vegetationen ikke er for høj. Den har gennem tiden været udsat for intens forfølgelse og er for det meste sky. De fleste danske krager bliver i landet om vinteren.

Føde

Krager er næsten altædende. De lever af ådsler, æg og unger af fugle og pattedyr samt af fisk og muslinger, som de finder på stranden. Desuden er insekter og regnorme vigtige fødeemner om sommeren. Kragerne finder en del føde i byen i form af madaffald og ådsler langs vejene.

Livet i byen

Selvom krager i højere grad end alliker undgår bymæssig bebyggelse, træffes de ynglende i de fleste europæiske storbyer - ofte i parker og på kirkegårde, men også i byens gader, hvor de søger føde. Kragerne i byerne er mindre sky end på landet. Reden bygges i træer tæt ved stammen. Krager får kun et kuld unger om året og lægger 4-7 æg. Æggene lægges fra begyndelsen af april til først i maj. Æggene udruges af hunnen, men hannen fodrer hunnen og holder vagt ved reden, når hunnen holder pause. Æggene er udruget efter tre ugers forløb, og ungerne forlader reden efter 4-5 uger.

Videre læsning

Natur og fugle

Dof  

The Internet Bird Collection (video og lyd)

 

Projektet Stenbronatur er støttet af:

samt Svalens fond og Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk