Hvide byræve

Foto: Kristian Jensen, Bjerringbro

De fleste bliver overraskede den første gang, de ser en ræv i haven - især hvis det er en helt hvid af slagsen. En dag i april 2004 opdagede ægteparet Kamma og Henry Nielsen fra Skals, at en hvid ræv kom for at hente franskbrød i deres have. De begyndte at lægge kødstumper ud, og den hvide ræv kom siden dagligt for at få sig en godbid. Den kom som regel sidst på eftermiddagen eller lige ved skumringstid.

For at få ræven til at blive lidt længere blev kødet skåret i små stumper. På denne måde lykkedes det ægteparret at få nogle fine videooptagelser af ræven.

Se video

Desværre forsvandt ræven samme efterår. Pludselig en dag var den væk og er ikke set siden. Sjovt nok er der også set en byræv i Holstebro i 2007. Den er set i samme kvarter af flere personer.

Flere henvendelser om hvide ræve

I sommeren 2007 fik Naturhistorisk Museum to henvendelser om kuld med hvide rævehvalpe. Et kuld med tre hvide hvalpe og to røde i Nordjylland og et i kuld med to hvide og to røde hvalpe i Bjerringbro i Midtjylland. Det var lidt af en sensation, og der blev derfor sat et større detektivarbejde i gang for at se, hvor almindeligt fænomenet var gennem tiden.

Museet har nu kendskab til 38 hvide ræve og 9 delvist hvide ræve siden 1843, hvor den først registrerede hvide ræv blev set på Amager.

I 1981 skulle der både være skudt en ræv og fundet et kuld hvalpe mellem Sjølund, Hvam og Kjellerup. Her mangler der oplysninger om antallet af hvalpe. I 1981 skulle en ræv være skudt af en Peter Lund. Der er et foto af ræven, men her mangler en stedsangivelse. I 2007 skulle en ræv have været omtalt i radioprogrammet P4.

Hvis nogen kender til disse ræve eller har andre oplysninger om hvide ræve, så send en mail til sp@fo-aarhus.dk

Læs mere i artiklen: Hvide ræve i Danmark

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk