Flodkrebs

Astacus astacus                        

Beskrivelse

Krebsen ligner en lille hummer. Klosaksene er dog ikke så massive. Følehornene er kortere end kroppens længde. Der er en tydelig forskel på hanner og hunner. Hunnen har en forholdsvis meget bredere hale end hannen. Hannen har en ydre dobbeltpenis. Skallen er normalt sort/brunlig til blålig. Den røde farve kommer først, når krebsen koges.

Udbredelse

Udbredelsen i Danmark er meget dårligt kendt. Det vides dog, at flodkrebsen er udbredt i Gudenåen og Susåen. Herudover findes den i mange stillestående vande. Krebsebestanden er gået meget tilbage på grund af en svampesygdom, der stammer fra indførte krebs fra Nordamerika. Mange steder er de indfødte, europæiske arter blevet totalt udryddet af denne sygdom. Til erstatning er der indført amerikanske arter, især signalkrebs.

Levesteder

Krebsen kræver rent og iltrigt vand. Der skal også være adgang til gode dagskjul som fx store sten og faste brinker, som krebsen kan grave en gang ind i. Her kan den kan opholde sig om dagen.

Biologi

Flodkrebsen er nataktiv. Den forlader sit dagskjul og kryber forlæns omkring, ikke baglæns som en krabbe. Hvis den bliver forskrækket, kan den svømme meget hurtigt ved at smække halen ind under sig.

Flodkrebsen er altædende, og især de yngre spiser meget friskt og henfaldende plantemateriale. Væksten er ikke særligt hurtig. Flodkrebsen bliver først kønsmoden i en alder af 3-7 år, når den er 7-8 cm lang. Den har en ret veludviklet yngelpleje, men når ynglen har forladt moderen, ender mange som bytte og bliver ofte ædt af andre krebs.

Flodkrebs har som andre krebsdyr en springvis vækst. Det skyldes, at dens ydre kalkskelet ikke kan udvide sig. Hvis krebsen vil vokse, er den derfor nødt til at skifte skal. Når krebsen er krøbet ud af den gamle skal, er den nydannede stadig helt blød. Man kalder da krebsen for en "smørkrebs". Det varer nogle dage, før den nye skal er stivnet. I denne periode er krebsen meget sårbar over for angreb fra bl.a. artsfæller. Mens den nye skal er blød, optager krebsen en mængde vand, så den nye skal udvides og bliver meget større end den gamle. Man skal derfor aldrig tage en krebs, der lige har skiftet skal, da den ikke indeholder ret meget kød.

 

Foto: Dragon 187/Wikimedia Commons

Fakta                 

Længde: Max. 21 cm fra pandetornens spids til haleviftens bagkant, normalt 12-16 cm

Længde af larve: Max. ca. 8 mm

Vægt: Max. 500 g, normalt 150 g

Parringsperiode: Efteråret

Drægtighedstid: Hunnen bærer på æggene hele vinteren

Æglægning: Efteråret

Antal æg/kuld: 50-350

Antal kuld/år: 1

Rugetid: ½ år

Ungetid: 3-7 år

Føde, voksen: Altædende

Føde, larve: Plantemateriale

Levetid: 5-15 år

Udbredelse, verden: Udbredt i Europa

Udbredelse, Danmark: Gudenåen og Susåen, desuden mange stillestående vande

Beskyttelse: Fredningstid og mindstemål

Anvendelse og konsum: Velsmagende, genstand for et stort fiskeri

Fjender: Odder, ål, knude, gedde, aborre, skarv, hejre, ørred, ænder

Andre navne: Europæisk krebs eller blot krebs

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk