Stor regnorm

Lumbricus terrestris

Beskrivelse

Stor regnorm er en stor, rødbrun til violetfarvet regnorm med iriserende overflade. Ormen holdes fugtig af slim, der hele tiden produceres af kirtler i huden. Den bevæger sig baglæns ved berøring/irritation. På hvert af de ca. 125 led sidder 8 børster, som bl.a. kan holde ormen fast i regnormegangen. Ca. 1/3 fra bagenden sidder et særligt bånd, der kaldes sadlen eller clitellum, hvorfra der afsondres slim.

Udbredelse 

Stor regnorm er udbredt i tempererede egne på den nordlige halvkugle. Den er spredt fra Europa og Sibirien til havnebyer i Nordatlanten og er endvidere spredt til Nordamerika.

Levesteder 

Stor regnorm forekommer overalt på bedre jord og især i områder med løvskov, samt på enge.

Biologi 

Regnormes behov for at holde sig fugtige har de bl.a. løst ved at grave gange i jorden, og de er særligt almindelige i engjord samt i jord med et vist lerindhold, som kan holde jorden fugtig. Stor regnorm graver lodrette gange dybt ned i jorden – nemt 4 m ned – sikkert for at komme ned til grundvandet. Om natten afsøger den enkelte orm jordoverfladen for fødeemner i en radius på op til 30 cm fra hullet. Hele tiden har den bagenden godt forankret i gangen. Fødeemnerne trækkes hen til hullet. Blødere blade trækkes ned i hullet og kan her holdes fugtige, så de hurtigere nedbrydes og kan ædes af ormen. Småsten med kalk eller stivere bladribber bliver ofte liggende ved eller i hullet som en lille affaldsdynge, ofte blandet med ekskrementer. Det ses især sidst på året. Bliver jorden for tør, f.eks. om sommeren, ruller ormen sig ofte sammen til en lille nøgle for at reducere fordampningen.

Regnormen er hermafrodit (tvekønnet), dvs. at den er både hun og han. Formeringen foregår ved, at to regnorme befrugter hinanden med sæd, som gemmes i særlige sædgemmer i hvert dyr. Herefter udskilles fra sadlen (clitellum) et kraftigt slimet rør, der langsomt glider hen over ormens forreste del. Æg og den modtagne sæd afgives til røret, der lukkes sammen i begge ender, når det er nået ud over regnormens forende. Æg og sæd er nu lukket inde i en massiv slimkappe, som kaldes en kokon. Kokonen er nærmest citronformet og afsættes i fugtige hulheder i jorden. Befrugtningen af æggene foregår i kokonen, hvorfra mange orme (op til 20) kan udvikles. Kokoner har vist sig at være meget følsomme over for især frost. Man forstår næsten ikke, at stor regnorm er i stand til at leve her i landet, hvor jorden nogle år fryser ned til en dybde af 80 cm.

Regnormene kommer kun op til jordoverfladen og vandrer omkring, når jorden er fugtig, fx efter regnvejr. Der foregår da en livlig trafik af regnorme fra uegnede steder til bedre områder. På økologisk jord kan der nemt være op mod 1.000 regnorme eller flere pr. m5, mens der i almindelig landbrugsjord typisk er 5-30 regnorme pr. m5.

Charles Darwin interesserede sig meget for regnorme og indså hurtigt deres enorme betydning. Han formulerede det sådan: "Det er tvivlsomt, om der findes noget andet dyr, der har spillet så vigtig en rolle i verdenshistorien Y" – og bl.a. indså han, at arkæologiske genstande på jordoverfladen med tiden stille og roligt ville synke ned, fordi regnormene hele tiden deponerer gennemspist jord med bladrester oven på jordoverfladen. Herved skabes med tiden frodig muldjord. Regnormene dræner og gennemlufter endvidere jorden, hvorved planterne får endnu bedre vækstbetingelser. Vi er således alle helt afhængige af regnormenes ingeniørarbejde i jorden.

 

Foto © Naturhistorisk Museum

Fakta


Længde (voksen): 20-30 cm

Æglægning: Ægkokoner produceres især om foråret, men kan forekomme det meste af året.

Antal æg/kuld: 1-20 æg pr. kokon 

Antal kuld/år: Op mod 20 kokoner pr. år

Føde: Organisk materiale som blade, strå, gødning som koklatter m.v.

Bestand: Almindelig

Udbredelse, verden: Kendt fra det meste af Europa, men mangler i de koldeste områder. Findes desuden omkring havnebyer på øer i Nordatlanten samt i Nordamerika.

Udbredelse, Danmark: Træffes primært på bedre jorde med muldbund

Anvendelse og konsum: Som agn for lystfiskere

Fjender: Fugle, pindsvin, muldvarpe, grævlinger

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk