Korsedderkop

Araneus diadematus

Beskrivelse 

Korsedderkoppen hører til hjulspinderne, Araneidae, med ca. 30 arter i Danmark. De er kendetegnet ved at bygge et sirligt hjulspind, som bruges til at fange levende bytte som flyvende insekter. Korsedderkoppen kendes nemt på de to lyse striber på ryggen, der ligner et kors. Korset er sammensat af mindre, hvide pletter, der dog hos store individer kan mangle eller være meget små, så korset bliver utydeligt. Bagkroppen er altid mere eller mindre trekantet med spidsen bagud. Forrest på bagkroppen ses som regel to små pukler, der forstærker den trekantede form. Hanner kan blive op til 8 mm, mens de største hunner bliver op til 17 mm, når de om efteråret er fulde af æg. I modsætning til de voksne er ungerne ensfarvet gule med skarpt aftegnede, sorte felter. Normalt er korsedderkoppen ganske let at kende, men hvis korset mangler, kan den forveksles med både kvadratedderkop, flad hjulspinder og marmoreret hjulspinder. Korsedderkoppen kan dog normalt kendes på den tydeligt trekantede bagkropsform, hvor den største bredde findes fortil på bagkroppen. 

Udbredelse 

Korsedderkoppen er vidt udbredt overalt i Danmark og er den mest alsidige af vore hjulspindere. 

Levesteder 

Korsedderkoppen er ikke kræsen med hensyn til levested. Den kræver blot noget, som den kan hænge sit hjulspind op i. Den findes talrigt i haver, på marker, enge, skovlysninger, overdrev og heder. Selv udvendigt i vinduesrammer kan den anbringe sit hjulspind. 

Biologi

Korsedderkoppen forekommer overalt i højere vegetation, hvor det op til 40 cm brede, stærke og sirligt spundne spind udspændes, undertiden højt oppe i vegetationen. Da nettet er stærkt og klæbrigt, kan selv større bytte som græshopper fanges i det. Nettet holdes rent og pænt og fornys undertiden dagligt. Korsedderkoppen sidder i centrum af hjulspindet og venter på, at et bytte skal flyve ind i spindet. Når et insekt bliver fanget i spindet, skynder korsedderkoppen sig ud af sit skjul og sprøjter en dødbringende gift ind i byttet, hvorefter byttedyret pakkes ind i silketråde. Først herefter begynder den at udsuge sit bytte. 

Den nærtstående kvadratedderkop sidder i en retræte uden for hjulspindet med en signaltråd herfra ind til centrum af spindet, så den kan mærke, når det sættes i svingninger. 

Korsedderkoppe-hannen, der er meget mindre end hunnen, frier til hunnen ved fra en særligt spundet tråd at sætte hunnens spind i bevægelse på en karakteristisk måde. Hele forspillet kan tage over en time, for hannen er godt klar over, at han kan være uheldig og blive ædt af hunnen såvel før som efter parringen. Hvis hunnen er tilfreds med hannens kurtiseren, nærmer hun sig forsigtigt, men er hun utilfreds, nærmer hun sig ligesom til et bytte for at overfalde og æde det. I den situation lader hannen sig straks falde ned i den sikringstråd, som han altid har hæftet uden for hunnens net. Det er absolut ikke ufarligt at gøre tilnærmelser til en korsedderkoppe-hun. Efter parringen lægger hunnen 300-800 æg, som omsluttes af et specielt ægspind. I maj klækkes æggene, hvorefter ungerne spredes som "flyvende sommer" , dvs. de føres af sted med vinden ved hjælp af særlige spind. Udviklingen til kønsmodenhed tager omkring to år.

Fakta


Længde: Hannen 4-8 mm, hunnen 10-12 mm, undertiden 17 mm med ben op til 3 cm 

Levealder: 2 år 

Æg antal: 300-800 

Antal kuld/år: Under et 

Føde: Flyvende insekter 

Fjender: Fugle og snyltehvepse

Udbredelse, verden: Især i Nordeuropa 

Udbredelse, Danmark: Meget almindelig i hele landet

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk