Almindelig Søstjerne

Asterias rubens

 

Beskrivelse

Den almindelig søstjerne har en flad kropform med har 5 arme og på deres underside sidder flere rækker af sugefødder. På undersiden i midten, findes munden og gattet og kønsåbingen er nær midten på oversiden. Den har små pigge på oversiden.

Farven på almindelig søstjerne varierer meget fra mørk violet, mørkeblå, rødbrun til lys orange. De mest lyse findes på dybt vand. Det er også på det dybe vand de er størst.

Udbredelse

Findes naturligt i Nordsøen og Atlanterhavet over til De Britiske Øer. Strækker sig fra Norge og ned til Afrikas kyst til Senegal. Findes ikke i Middelhavet. Findes også i den Mexicanske Golf og ved Florida i Nordamerika.  

Levesteder

Findes på alle bundtyper fra lavvanszonen og ned til 200 meters dybde. Tåler brakvand.

Biologi

Almindelig søstjerne tilhører rækken af pighuder sammen med slangestjerner, søpindsvin, søpølser og søliljer.

En søstjerne kan regenerer sine lemmer, hvilket vil sige at hvis en af dens fem arme bliver revet af, gror der en ny frem. Den kan afsnøre en arm hvis en fjende har fat i den og på den måde rede livet.

Hanner og hunner gyder æg og sæd ud i vandet om sommeren. Det er estimeret at en middelstor søstjerne kan producere 2,5 mio æg. Larven lever i vandsøjlen i 2-3 mdr hvorefter den søger mod bunden og gennemgår en forvandling til søstjerne.

Lever af ådsler og levende dyr, især blåmuslinger. Den spiser muslinger ved at trække skaller lidt fra hinanden med sugekopperne på armene og så krænger den sin mave ud og ned i muslingen hvor den fordøjes og optages.

Fakta

Længde: Op til 40 cm

Yngleperiode: Gyder i maj-juli

Levealder: Op til 6 år       

Udbredelse, Danmark: Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm

Udbredelse, verden: Nordøstlige Atlanterhav fra Norge til Portugal og videre til Afrika

Bestand: Almindelig i Danmark

Fjender: Strandkrabber, søsole, måger, ederfugle

Andre navne: Korsfisk, stjernefisk, nålepude

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk