Vortebirk

Betula pendula

                              

Beskrivelse

Vortebirk er et af de første løvtræer, der springer ud – en rigtig forårsbebuder. Træet har fået sit navn efter de fremstående, gråhvide korkporer (”vorter”) i de unge skuds rødbrune bark.

Grenene hos vortebirk er ofte meget hængene.

Birkens frø er tovingede og ligner den franske lilje. Frøvingen er 2-3 gange så stor som frøet.

Bladene er sart lysegrønne, rudeformede, med dobbelt savtakket kant og meget lang spids. De bliver gule ved løvfald og falder tidligt af. Bladstilken er slank og glat.

De meget lange, hængende kviste er tæt besat med harpiksvorter. Den rødbrune bark bliver på ældre træer hvid med store, sorte pletter og tyk og dybt skorpet ved grunden af stammen.

Vortebirk danner i modsætning til dunbirk sjældent heksekoste.

Udbredelse

Vortebirk findes overalt i Danmark med en hovedudbredelse i Nordøstsjælland, Vendsyssel, Himmerland og på Bornholm. Vortebirk er et pionertræ, dvs. et af de første træer til at indtage ny jord.

Vortebirk findes i Sverige, Finland og det sydlige Norge, men ikke i de skandinaviske fjeldområder. Ellers er den vidt udbredt i det meste af Europa med undtagelse af den Iberiske halvø og Grækenland. Den findes langt ind i Rusland, Lilleasien og Marokko.

Levesteder

Vortebirk er ikke kræsen med hensyn til voksestedet, dog må det ikke være for vådt og surt. Den findes på både meget tør og meget fugtig bund, ofte næringsfattig. Vortebirk foretrækker dog en humusrig jord i tørre, lysåbne skove, heder og moser.

Vortebirk plantes hyppigt i både haver og parker samt i mindre målestok i skove. Den rene birkeskov er meget lysåben med en rig undervegetation.

Formering

Hanraklerne er gule og hængende. Hunraklerne er grønne, først oprette, siden hængende.

Frøet er en lille nød med tosidet vinge, som gør, at frøet kan spredes med vinden over store afstande. Vortebirk er et udpræget pionertræ med en meget stor tilvækst i ungdomsårene. Skuddet fra kimplanten kan blive over en meter det første år, hvorefter væksthastigheden aftager noget. Allerede i 10-20 års-alderen kan en vortebrik producere op mod 30 million frø.

Anvendelse

Vortebirk var tidligere et meget vigtigt træ for den nordiske befolkning både som brugstræ til tøndebånd, hjul, koste, ris samt til medicin og mad. Den hvide bark er luftfyldt og vandtæt og har været anvendt til æsker, kurve og kanoer. Veddet er fint pejsebrænde, da det er let at kløve og brænder uden gnister.

Birk bruges også i industrien til finér, parket, møbler og papir. Tidligere brugtes bladene til at farve garn med.

 

Foto: © Georgi Kunev

 

Fakta                 

Plantetype: Løvfældende træ

Varighed: Flerårig

Højde: Op til 25 m

Blomsterfarve: Grønlige hunrakler og gulbrune hanrakler

Blomstringsperiode: Ultimo april-maj

Blade: Langstilkede, rudeformede til trekantede med dobbelt savtakket rand

Bestøvning: Vindbestøves

Formering: Frøspredning (kønnet formering), frøene vindspredes

Voksested: Foretrækker tør, humusrig jord i tørre, lyse skove, moser og heder

Bestand: Meget almindelig

Udbredelse, verden: Det meste af Europa, dele af Lilleasien og Marokko

Udbredelse, Danmark: Hele landet, hjemmehørende siden istiden

Anvendelse: Pejsebrænde, møbler, saft, prydtræ, ammetræ, saunapiskeris

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk