Vintereg

Quercus petraea

 

Beskrivelse

Vintereg har fået sit navn, fordi det rødbrune efterårsløv har en tendens til at blive siddende på træet vinteren over. Det er også blevet kaldet drueeg, fordi træets agern sidder samlet i noget, der minder om en klase druer.

Fritstående bliver egen meget bredkronet, mens den i tæt skov er langstammet og smalkronet. Kronen er ret åben og giver lys til en rig undervegetation. Vintereg er et rankt og ofte meget regelmæssigt træ med flade blade med en tydelig stilk på 1-3 cm. Sideribberne går til spidsen af bladlapperne og ikke som hos stilkegen også til bunden af bugterne. Vintereg har spidse knopper og mange skæl.

Løvspring sker i løbet af et par uger fra omkring 15. maj. Vintereg blomstrer i slutningen af maj – ofte et par dage senere end stilkeg.

Udbredelse

Vintereg er hjemmehørende i Danmark, men er dog ikke så udbredt som stilkegen. Den optræder hyppigst i Midt- og Vestjylland, på Djursland og Bornholm samt på Ulvshale på Møn.

Levesteder

Vintereg er vildtvoksende på forskellige jordtyper i skove og krat. Den plantes især som værnskov på dårlig jord, mens den på god jord bruges til vedproduktion. Den vokser gerne på lettere og mere sandet jord end stilkeg.

Formering

Vinteregens hanblomster sidder i hængende rakler. Hunblomsterne er næsten uden stilk og sidder i bladhjørnerne. Vintereg er sambo, dvs. at han- og hunblomster sidder på samme træ – blomsterne er enkønnede. Bestøvning sker ved hjælp af vinden.

Frugterne, de velkendte agern, er nødder. Vinteregens agern er lidt mindre end stilkegs og er ved basis omgivet af en skål. Frøskålen sidder på en ganske kort stilk og ofte flere samlet. Vinteregens agern spredes især af skovskader og mus, der gemmer agern i små depoter til vinterbrug. Det er en yderst effektiv spredningsmetode, for mange af de nedgravede agern bliver aldrig spist, så agernet får lov til at spire, og en ny eg er på vej.

Anvendelse

Træet anvendes i dag blandt andet til møbler, gulve, skibe, hegnspæle og vintønder. Det er hårdt, meget stærkt, og kerneveddet er meget modstandsdygtigt over for råd. I ældre tider var vinteregen et meget værdsat træ, som blev anvendt på utallige måder til møbler og som skibs- og hustømmer – så populært var det, at træet forsvandt på grund af rovdrift, bl.a. i Norden. Barken har været anvendt til garvning, farvning og til medicin, mens træets agern har været anvendt som svinefoder.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum         

Fakta                 

Plantetype: Løvfældende træ

Varighed: Flerårig

Højde: Op til 30 m

Blomsterfarve: Hun-blomster rødlige, hannens rakler gulgrønne

Blomstringsperiode:  Ultimo maj

Blade: Grønne, flade og læderagtige med bølget kant og en tydelig, 1-3 cm lang stilk, sideribberne går til spidsen af bladlapperne

Bestøvning: Vind-bestøvning

Formering: Frøspredning (kønnet formering)

Voksested: Vildtvoksende på forskellige jordtyper i skove og krat

Bestand: Lokalt almindelig, ellers ret sjælden

Udbredelse, verden: Naturligt udbredt i det meste af Europa

Udbredelse, Danmark: Vildtvoksende i Midt- og Vestjylland, på Djursland, Bornholm og Ulvshale på Møn

Beskyttelse: Enkelte egekrat og enkelttræer er fredede

Anvendelse: Møbler, gulve, pæle og brænde og i bevoksninger som kanttræer, desuden til garvning, farvning og i medicin

Andre navne: Drueeg

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk