Strand-engelskgræs

Armeria maritima                     

 

Beskrivelse

Strand-engelskgræs er helt umiskendelig med sine tætte, lyserøde blomsterhoveder. Blomsterne er regelmæssige med fem næsten frie kronblade og et hindeagtigt, næsten sammenvokset bæger. Bladene er trådformede for at reducere fordampningen og sidder i tæt roset nede ved jorden.

Udbredelse

Strand-engelskgræs findes overalt i Danmark, men naturligt er udbredelsen især koncentreret omkring strandenge og strandoverdrev.

Levesteder

En strandeng er nemlig det typiske voksested for strand-engelskgræs. Her kan hele landskabet være et stort, duftende, lyserødt tæppe. Det overraskende er, at man uden problemer kan finde engelskgræs i enhver vejkant ved større landeveje overalt i landet. Uanset om det er lige uden for Legoland, ved Viborg eller omkring Slagelse står der engelskgræs på de steder, hvor vegetationen hyppigt bliver slået. Og hvis man ser stort på trafikken og kigger nærmere på motorvejsrabatterne, vil man helt sikkert også kunne finde engelskgræs her. Det handler naturligvis om salt. Saltpåvirkningen omkring vore store veje er ganske massiv, og ud til et par meters afstand fra asfalten bevirker saltet, at enormt mange planter slet ikke kan gro der. De tørrer ud. Når en plante skal optage vand, gælder det nemlig om, at den skal have flere opløste stoffer pr. ml i sin egen væske, end der er i jordvandet. Er det tilfældet, diffunderer vandet ind i planten ved hjælp af den proces, der kaldes osmose. Men er vandet udenfor salt, taber planten på point. Så vil vandet hellere ud igen. Det har strandengsplanterne luret. De formår derfor at opkoncentrere saltet inde i vævet, således at de hele tiden indeholder større saltkoncentration end omgivelserne.

Formering

Der er et vældigt liv omkring engelskgræs på strandengene, idet mange sommerfugle og bier kigger forbi. Frugten er en lille etrummet og etfrøet buddike, som er vindspredt.

Anvendelse

Engelskgræs har absolut intet med England at gøre, men i gamle dage blev den i havebruget markedsført under betegnelsen engelsk græs. Tidligere gik den i folkemunde under betegnelsen fåreleger, idet den gror langt ude på overdrevet, hvor fårene græsser og med stor fornøjelse sætter den til livs, fordi den åbenbart dufter og smager rigtig godt. Som andre tørketålende planter kan engelskgræs holde farverne ganske længe, og den er populær i tørrede blomsterkranse. 

 

Foto. © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Plantetype: Tokimbladet urt fra hindebægerfamilien

Varighed: Flerårig urt

Højde: 10-30 cm

Blomsterfarve: Lyserød

Blomstringsperiode: Maj-august

Blade: Trådformede, fedtede

Bestøvning: Insekt- og vindbestøvet

Voksested: Enge og overdrev ved stranden samt i vejkanter

Bestand: Almindelig

Udbredelse, Danmark: Hele landet

Giftighed: Ikke giftig

Beskyttelse: Ingen

Anvendelse: Ingen

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk