Bøg

Fagus sylvatica

 

Beskrivelse

Bøgen tilhører bøgefamilien, og den er det mest almindelige løvtræ i Danmark. Nationalsangens ”brede bøge” er fritstående træer, mens stammerne i forstligt drevet skov står tæt og bliver høje med smalle kroner. Bladene er svagt bølgede i randen, og barken er tynd, glat og grå. De hårede, oprette hunblomster er let rødlige og sidder sammen to og to, mens de hvidlige hanblomster hænger i en dusk, der falder af en uge efter løvspring. Veddet er gullighvidt med tynde rødlige striber, rød kerne kan forekomme. Rodsystemet er ret overfladisk. Kimplanter har to sammenvoksede mørkegrønne blade.

Det latinske artsnavn silvatica betyder ”voksende i skov”.

Udbredelse

Bøgen indvandrede til Danmark i yngre stenalder for ca. 2.500 år siden, men blev først dominerende, da klimaet blev køligere ved overgang til jernalderen. I Norge findes på vestkysten isolerede bestande, som formentlig er plantet allerede af vikingerne. Mennesket har hjulpet bøgen til dominans ved at fjerne egen, som var det egentlige gavntræ. Efter en lang periode med tilbagegang i 1900-tallet vokser der i dag bøg på ca. 72.000 hektar i Danmark.

Levesteder

Bøgen er vildtvoksende og plantet på mange typer jordbund i skove og krat. Den trives dog hverken på mager sandjord eller på stiv og fugtmættet lerjord.

I konkurrence med eg klarer bøg sig bedst på grund af hurtigere vækst og den skygge, som den giver. Grene og blade er nemlig udbredte i et plan, en såkaldt bladmosaik, der kun lader lidt lys slippe igennem. Bøgeskov er derfor også fattig på undervegetation. Der er kun få naturlige, danske bøgeskove tilbage, idet langt de fleste stammer fra plantninger. På vandmættet bund udvikler bøgen et meget fladt rodnet og er derfor ret udsat i stormvejr.

Formering

Bøgen blomstrer først, når den er ca. 60 år gammel. Blomstringer foregår samtidig med løvspring. Hanrakler er mangeblomstrede, mens hunblomsterstanden har to blomster omsluttet af en pigget skål, hvori der udvikles to trekantede nødder, kaldt bog. Året efter varme, tørre somre kan bøgen blomstre voldsomt, hvilket resulterer i et såkaldt oldenår med store mængder bog. I sådanne år spreder og gemmer dyr, især mus og skovskader, langt flere bog end de senere genfinder og æder, og fra deres depoter spirer mange kimplanter. Overlever en sådan gruppe bøge til moden alder, taler man om ”musebøge”.

Anvendelse

Bøgen er den vigtigste løvtræart i det danske skovbrug med en årlig hugst på ca. 500.000 m3. Veddet er hårdt og sejt og er velegnet til mange formål. Danske møbelarkitekter har i vid udstrækning brugt bøg til deres møbler og til møbelfinér. Ligeledes anvendes bøg til gulve i form af parketstave. Men over en tredjedel af den danske hugst af bøg anvendes til brænde. I ældre tider blev bøg også anvendt til husflidsprodukter som spækbrætter og smørebrætter.

Bøgeskove og egeskove havde tidligere stor betydning ved opfedning af svin, som om efteråret gik frit i skovene og bl.a. levede af bog og agern.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum         

Fakta                 

Plantetype: Løvfældende træ

Varighed: Flerårig

Højde: Op til 40 m

Blomsterfarve: Hængende, hvidlige hanblomster, oprette, let rødlige hunblomster

Blomstringsperiode: Om-kring 1. maj

Blade: Helrandede med svagt bølgende rand

Formering: Frugterne er nødder, som dyrespredes

Voksested: Næringsrig og veldrænet bund

Bestand: 17 % af det danske skovareal er dækket med bøg

Udbredelse, verden: I Europa op til Oslofjorden, mod øst ind i Polen og rundt om Sortehavet

Udbredelse, Danmark: Naturligt og plantet i det meste af landet undtagen de vestligste egne

Anvendelse: Veddet anvendes til tømmer, møbler, parketstave og brænde, bog er spiselige i mindre mængder

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk