Almindelig hyld

Sambucus nigra                        

 

Beskrivelse

Hyld er en 3-4 m høj busk eller et lille træ med mange grene og kviste. Knopperne er løse og rødlige og springer relativt tidligt ud. Bladene er grønne og uligefinnede med 5-7 småblade.

Planten skyder voldsomt hvert år med grønne årsskud, som efter modning får en dybt furet, gråbrun bark med porer. Veddet er let og marven er meget porøs. Hyld har derfor været brugt til hjemmegjorte hyldefløjter og pusterør. De umodne bær udgør meget passende fremragende ammunition til sidstnævnte.

Hylden tåler beskæring, selv i en høj alder, og skyder kraftigt efter beskæringen. Den er kendt for sin rige blomstring i forsommeren.

Udbredelse

Hyld findes næsten overalt i Danmark og har i de senere år, måske på grund af øget atmosfærisk kvælstofnedfald, spredt sig til steder, hvor den ikke før er set. Planten er muligvis indført til Danmark i oldtiden.

Levesteder

Hylden forekommer vildtvoksende på næringsrig bund i skove, krat og hegn og plantet i haver og læhegn. Den trives især godt på kvælstofholdig jord og findes derfor ofte nær møddinger og hønsegårde. Hvor hylden gror, har husbond ladet sit vand!

Formering

Hyldens hvidgule blomster sidder i kvaste samlet i en flad 10- 20 cm bred skærm. Frugterne er sorte, runde stenfrugter (”bær”) med 2-3 sten i hver. De modner i september og er meget populære blandt fugle – og mennesker. Bærrene har et særdeles højt indhold af A- og C-vitamin.

Hyldens blomster er tvekønnede og bestøves af insekter. Blomsterne har en tydelig, sødlig duft, der kan opfanges på lang afstand.

Anvendelse

I folkemedicinen har hyld en solid plads. Afkog af bark og blomster skulle virke febernedsættende og sveddrivende, og bærrene virker mod forkølelse på grund af indholdet af specielt C-vitamin. Hyldens grønne dele indeholder stoffer, som også har været anvendt i folkemedicinen, og som i dag bruges i naturlægemidler.

Blomsterstandene giver en yderst aromatisk og lækker hyldeblomstdrik. Blomsterne spises også dyppet i dej og friturestegt, drysset med sukker. De modne bær anvendes til hyldesaft, hyldetoddy og hyldebærsuppe.

Det er en meget gammel kulturplante, der har fulgt menneskets boliger og har leveret ved til meget husgeråd. I gamle dage blev hyld plantet ved huset som husets beskytter. Det hed sig, at gudinden Freja (”hyldemor”) boede i hylden. Hvis man fældede hylden ved huset, skulle man hurtigt plante en ny – ellers ville alskens ulykker ramle ned over en.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Plantetype: Løvfældende træ/busk

Varighed: Flerårig

Højde: Op til 8 m

Blomsterfarve: Hvidgul

Blomstringsperiode: Ulti-mo juni til primo juli

Blade: Uligefinnede med 5-7 ovale, savtakkede småblade på kort stilk, oversiden er lysgrøn og undersiden grågrøn

Bestøvning: Insektbestøv-ning

Formering: Frøspredning (kønnet formering), især via fugle

Voksested: Næringsrig bund i haver, skove, krat og hegn

Bestand: Almindelig over hele landet

Udbredelse, verden: Europa, Nordafrika og vestlige Asien

Udbredelse, Danmark: I hele landet

Giftighed: Hele planten på nær blomster og modne bær er svagt giftige

Anvendelse: Læhegn, saftproduktion, snaps

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk