Grønbroget tudse

Bufo viridis        

 

Beskrivelse

Ligner i form en skrubtudse, men kendes nemt på de store, grønne pletter, der hver er omgivet af en sort rand. Grundfarven er lysegrå til gråbrun. På oversiden findes en del hudvorter, hvoraf nogle er røde. Hunnerne er i reglen større end hannerne. Stemmen er en lang, fløjtende trille, der har givet arten navnet fløjtetudse. Stemmen høres vidt omkring og tiltrækker hunner til nye vandhuller.

Udbredelse

Grønbroget tudse findes på en del større øer, bl.a. Samsø, Møn, Lolland-Falster og Bornholm. Der findes desuden små bestande på Sydfyn og enkelte steder på Sjælland. Arten er i stærk tilbagegang. Op mod halvdelen af den danske bestand (ca. 10.000 individer) fandtes indtil for få år siden i slambassinerne ved Stege på Møn. I 1999 var der kun en enkelt tudse tilbage. Den primære årsag til denne katastrofale tilbagegang var udsætning af gedder.

Arten er ellers særdeles udbredt. Således strækker dens udbredelsesområde sig fra Nordafrika et stykke ind i Sahara over Mellemøsten til Tibet og op gennem Central- og Østeuropa. Danmark ligger ligesom Sydsverige og Baltikum på den nordlige grænse for artens udbredelsesområde.

Levesteder

Grønbroget tudse findes i mange forskellige slags vandhuller. De skal være solbeskinnede og gerne fri for vegetation. Derfor yngler den ofte i nyopståede vandhuller, fx huller, der opstår i forbindelse med grusgravning og lignende. Den yngler gerne i brakvand. Voksne tudser kan tåle 20 promille salt og ses undertiden svømme i havvand.

Grønbroget tudse kommer frem af vinterdvalen, når det begynder at blive mildt i vejret. Fra slutningen af marts til begyndelsen af april begynder de at søge føde, hvorefter de søger til vandhullerne. Når vandtemperaturen om aftenen har nået 9-10° C, begynder de at kvække (fløjte). Kvækkeaktiviteten er størst i de mørke timer.

Når yngleaktiviteterne er slut, tilbringes resten af sommeren i forskellige områder som marker, diger, strandvolde og drivhuse. Vinterdvalen begynder i september-oktober.

Biologi

I april-maj vandrer grønbroget tudse til ynglestederne. Æglægningen sker normalt i maj, men kan i meget kolde år ske så sent som hen i juli.

Hunnerne kommer til vandhullerne i lune og fugtige aftner, tiltrukket af hannernes fløjten. Når hunnen er besteget af en han, holder parret sammen, indtil æglægningen er overstået hen på næste dags formiddag. Hunnerne lægger afhængigt af størrelsen fra 2.000 til 18.000 æg – det største antal æg hos en dansk padde. Æggene lægges i dobbeltstrenge, der kan være 2-5 m lange og 4- 8 mm tykke. Haletudsernes udvikling tager normalt et par måneder. De forvandles til små tudser fra juli til september.

Haletudserne æder alger og dødt organisk stof, desuden mikroskopiske dyr. De voksne tudser er kun fremme om natten og æder alt, hvad de kan overmande, bl.a. myrer og biller.

 

Foto: © AQUA

Fakta                 

Længde: 85 mm

Æglægning: Fra medio maj til medio juni

Antal æg: Op til 18.000 stk. i lange snore

Haletudse, udvokset: 53 mm

Nyforvandlet tudse: 10-19 mm

Levetid (max): 12 år i naturen

Udbredelse, verden: Central- og Østeuropa, Nordafrika, Mellemøsten til Tibet

Udbredelse, Danmark: Sydøstlige dele af landet

Bestand: Relativt sjælden

Beskyttelse: Fredet. Må ikke indsamles

Fjender: Voksne tages af natugler, måger og kragefugle. Yngel bl.a. af rovfisk, krebs, vandinsekter, ænder og andre fugle

Stemme: Fløjtende kvækken

Andre navne: Fløjtetudse

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk