Bjergsalamander

Mesotriton alpestris                

 

Beskrivelse

Bjergsalamanderen er et smukt dyr. Hannen er orangerød eller teglstensrød på bugen. Lige ovenfor ligger et smalt, blåt længdebånd og et hvidt bånd med sorte pletter. Ryggen er gråbrun. På ryggen har bjergsalamanderen en lav, gul kam med sorte pletter. Halen er blålig. Hunnen er okkerfarvet eller orange på bugen. Ovenover har den et længdebånd med mange små, sorte pletter. Ryggen er gråblå eller gråbrun. Undersiden af dyrets hale er kraftigt gul med mørke pletter. En nyforvandlet stor vandsalamander kan have ensfarvet, orange bug, men dens hud er tættere besat med vorter end bjergsalamanderens.

Salamanderlarver kendes fra haletudser bl.a. på at have udvendige gæller, haletudser har indvendige.

Bjergsalamanderen kendes nemt fra vore to øvrige salamanderarter, lille vandsalamander og stor vandsalamander, på den ensfarvede rødgule bug helt uden pletter. De danske bjergsalamandre udgør artens nordligste forekomst.

Udbredelse

I Danmark findes bjergsalamanderen i omkring 150 vandhuller i Sønderjylland nordpå til lige nord for Aabenraa-Rødekro-vejen. Her er den nordligste forekomst af arten i verden. Bjergsalamanderen blev opdaget nær Aabenraa i 1948, men først i 1975 blev dens danske udbredelse grundigt kortlagt. I 1987 iværksatte man et program til forbedring af dens levesteder, bl.a. med gravning af nye vandhuller.

Bjergsalamanderens hovedudbredelse er bjergene i Mellemeuropa, men den findes også i lavlandet op gennem Europa til Danmark.

Levesteder

Bjergsalamanderen kan yngle i søer, men findes oftest i mindre vandhuller på under 100 m². Den kan også yngle i svagt rindende vandløb. Da bjergsalamanderen er mindre varmekrævende end vore andre salamanderarter, kan den leve i helt overskyggede vandhuller i skove. De danske ynglevandhuller ligger i eller i nærheden af løvskove.

På land uden for yngletiden lever bjergsalamanderen skjult. Den jager fra skumringen og ud på natten. Overvintringen sker enten på land under bunker af blade eller i jordhuller, men kan også foregå i vandet. Bjergsalamanderen kan overleve kortvarige frostperioder.

Biologi

Bjergsalamandrene opsøger vandhullerne fra midt i marts til midt i maj afhængigt af temperaturen. Æglægningen sker fra sidst i april til begyndelsen af juli. Når yngleperioden er overstået, går de voksne på land, dvs. fra sidst i juni til midt i juli. Nyforvandlede salamandre går på land hen på efteråret, oftest i september-oktober, mens enkelte overvintrer i vandet som larver.

Salamandre har et indviklet parringsspil, hvorunder hannen bl.a. folder halen om på siden og danner trykbølger, som når hunnen. På et tidspunkt afsætter han en sædpakke (en spermatofor), som han får hunnen til at optage i kloakåbningen. Derefter lægger hunnen sine æg. Æglægningen foregår ved temperaturer på 11-17° C. Larverne dør, hvis vandet bliver mere end 29° C varmt. Den kan derfor yngle i helt overskyggede vandhuller, hvor vore andre salamandre ikke kan klare sig. Æggene klækkes efter 2-4 uger til små salamanderlarver. De forvandler sig til små voksne i løbet af 4 måneder.

De små, nye salamandre går på land om efteråret og tilbringer de næste år i skovbunden. Sent udviklede larver kan træffes i vandhullerne i november-december, og nogle larver overvintrer i vandet. Hannerne bliver kønsmodne, når de er 2-3 år gamle, mens hunnerne er 3-4 år, før de er kønsmodne.

Voksne lever i vandet af larver og pupper af dansemyg, dafnier, guldsmede- og vandkalvelarver og andre smådyr. På land æder de voksne insekter, bænkebidere, snegle og regnorme. Larverne lever først af mikroskopiske dyr og alger, senere af dafnier og vandlopper. De større larver slår sig på vandbænkebidere og insektlarver og undertiden larver af deres egen art.

 

Foto: ©AQUA

Fakta                 

Længde: 70-120 mm (inkl. hale), hunnen er størst

Æglægning: Ultimo april til primo juli

Antal æg: op til 250 æg

Larver: 7-10 mm ved klækning

Nyforvandlede: 30-50 mm

Levetid (max): 10 år i naturen

Udbredelse, verden: Fra Mellemeuropas bjergegne til det sydlig Danmark

Udbredelse, Danmark: Sjælden. Findes kun i Sønderjylland

Bestand: Nogle tusinde i Danmark

Beskyttelse: Fredet. Må kun indsamles med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Rødlistet som næsten truet (NT)

Fjender: Voksne ædes af snog, hugorm, pindsvin, rotter, musvåge, fiskehejre, stor vandkalv, større fisk og ænder. Larverne ædes af bl.a. fisk og ænder

Andre navne: Triturus alpestris

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk