Stålorm

Anguis fragilis                            

 

Beskrivelse

Stålormen er en øgle ligesom firben. Den mangler dog lemmer ligesom slanger, men kendes fra disse på at have små skæl over det hele – også på bugsiden, hvor slanger har tværstillede bugskinner. I modsætning til slanger har stålormen øjenlåg og kan lukke øjnene. Farven er oftest brunlig eller grålig. Ryggen kan være blankt kobberfarvet. Stålorme føles hårde og stive, fordi der ligger benplader under skællene.

De to køn kan normalt skelnes på hannens mere trekantede hoved. Hunnens farvetegning er generelt mere kobberbrun, ligesom grænsen mellem den lyse overside og mørke underside er mere skarpt afgrænset. Desuden har hunnen ofte en smal mørk stribe langs midten af kroppen.

Når stålormen fanges i hånden, skider den ofte, og så kan man se hannens to penisser.

Stålormen kan ligesom firben knække halen af, hvis den angribes. Artsnavnet fragilis betyder skrøbelig og hentyder til, at stålormen kan “gå i to stykker”, hvis den fanges. Hvis stålormen er så heldig at slippe væk, gendannes med tiden en kort halestump.

Udbredelse

Stålormen er almindelig i det meste af Danmark, men mangler muligvis på flere øer, bl.a. Rømø, Læsø, Sejerø og Saltholm.

Stålormen er udbredt i det meste af Europa, men mangler i Irland og Sydspanien. Den findes i det sydligste Norge, Mellemsverige og i Finland syd for 62° nordlig bredde. Mod øst findes den til Ural.

Levesteder

Stålorme trives bedst i tilgroede områder med både sol og skygge. De er ikke så afhængige af at holde kropstemperaturen inden for et snævert interval som vore andre krybdyr, men kan være aktive ved kropstemperaturer i området 10-40° C. Ofte varmer de kroppen op ved at ligge under sten eller lignende, der bliver varme i solen, og de behøver derfor ikke at ligge frit fremme.

Stålorme er især aktive først på formiddagen og sidst på eftermiddagen og ligger ellers gemt under sten og andre genstande. De bevæger sig ikke meget omkring, men holder sig i kort afstand fra deres foretrukne gemmesteder.

Vinterdvalen foregår i huller i jorden og påbegyndes i september-oktober. Enten graver de hullerne selv eller bruger eksisterende huller.

Biologi

Hannerne kommer frem af vinterdvalen i begyndelsen af april, mens hunnerne følger sidst i måneden. Parringerne sker i den følgende måneds tid. Hunnen er gravid i nogle måneder, og fødslerne sker normalt fra sidst i august til sidst i september. Hvis sommeren har været kold, kan der også ske fødsler i oktober. Drægtige hunner er de seneste til at gå i dvale.

Parringen om foråret varer ca. 3 timer og foregår, mens dyrene holder sig skjult. Nogle uger senere løsnes æggene fra æggestokkene og bliver befrugtet. Drægtige hunner solbader meget for at modne æggene.

Ungerne fødes i en gennemsigtig hinde. Nogle hunner føder mange små unger, mens andre føder få, men større unger. I Danmark føder hunnerne i gennemsnit 8 unger. Hunnen får kun unger hvert andet år.

Stålorme lever især af nøgne snegle og regnorme. Desuden æder de insekter og deres larver, tusindben og edderkopper. De kan også være kannibaler og æde små unger.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Længde: 25-43 cm

Parringstid: April-maj

Formering: Æggene ruges i kroppen

Fødsel: Fra ultimo august til september

Antal unger: 2-22 unger

Levetid (max): 54 år i fangenskab

Udbredelse, verden: Hele Europa, mod nord til Sydnorge, Mellemsverige og Sydfinland, mod øst til Ural

Udbredelse, Danmark: Hele landet, mangler dog på flere øer

Bestand: Almindelig

Beskyttelse: Fredet. Må indsamles i begrænset antal til undervisning og forskning

Fjender: Tages af pindsvin, krage, musvåge, storke, fiskehejre, ilder, kat, ræv, grævling m.fl.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk