Lille natpåfugleøje

Saturnia pavonia                      

 

Beskrivelse

Lille natpåfugleøje hører til spinderfamilien, der tæller nogle af verdens største sommerfugle, og her i landet tillige tæller mange meget farvestrålende arter. Hunnen af lille natpåfugleøje kendes på, at vingerne er lysgrålig i bundfarven og med store blålige, øjelignende pletter på vingerne. Hannen er mindre end hunnen og har en mørkebrun bundfarve på vingerne, men også store, flotte øjelignende mønstre. Hannen er udstyret med store, fjerformede følehorn, der gør den i stand til at opfange duftmolekyler, såkaldte feromoner, fra hunnen på lang afstand.

Æggene lægges i hobe rundt om stængler eller kviste på planter. Larven er først sort med en orange sidelinje, siden grøn med karakteristiske gulsorte pletter på sorte ringe på hvert led, hvorpå hårene sidder.

Levesteder

Lille natpåfugleøje foretrækker hede- og græsområder. Larven kan leve på lyng, brombær og mange andre planter. De flotte udvoksede larver ses undertiden om efteråret, fx på lyngstængler, inden de kravler ned på eller tæt ved jorden for at spinde en pæreformet, sejt fibrøs kokon. Overvintringen sker som pupper. Kokonen er sådan indrettet, at den nyklækkede sommerfugl kravler ud gennem en ruse, som under puppeperioden forhindrer fjender i at trænge ind.

Biologi

På engelsk kaldes denne spinder for kejsernatsommerfugl, da både hannen og hunnen har et fantastisk farvespil i vingerne og store øjelignende pletter på for- og bagvinger.

Selv om det er en natsommerfugl, ses hannen af denne spinder om foråret flyve lynhurtigt, siksakagtig rundt over vegetationen i hede- og græsområder sidst på eftermiddagen for at lede efter hunner. Hannen har en formidabel lugtesans og kan lugte hunner på stor afstand – formentlig mange kilometer. I Sydeuropa findes en lignende art med et vingefang på op til 15 cm. Den ses ligeledes fare omkring om eftermiddagen på jagt efter hunner. Disse spindere er beslægtet med silkesommerfuglen, og ligesom den spinder disse larver en stor silkekokon, som de forpupper sig i.

For alle spinderlarver gælder det, at man skal undgå at røre ved dem, da hårene kan trænge ind i huden og forårsage voldsom irritation, evt. også en allergisk reaktion. 

 

Foto: Morten D. D. Hansen

Fakta                 

Vingefang: 42-70 mm

Larve, længde: Op til 60 mm

Flyveperiode: Slutningen af april til hen i juni

Føde voksen: Nektar

Føde larve: Bredt udvalg af dværgbuske og buske, fx hedelyng, klokkelyng, brombær, mosebølle, pil og birk

Antal kuld/år: 1

Udbredelse, verden: I hele Europa, Lilleasien og langt ind i det centrale Asien

Udbredelse, Danmark: Almindelig

Trækforhold: Ikke træksommerfugl

Fjender: Snyltehvepse

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk