Stor spiralvårflue

Phryganea grandis

 

Beskrivelse

Stor spiralvårflue et stort insekt med et vingefang på 40-60 mm. Den er gråbrun med lyse og mørke tegninger på krop og forvinger. Bagvingerne er lysere end resten af insektet med et gult skær. Antennerne, der er en anelse længere end selve dyret, er tynde og trådformede. Hannen og hunnen ligner hinanden, men hunnen er normalt større end hannen.

Voksne vårfluer er meget vanskelige at kende fra hinanden, og kun eksperter kan bestemme de enkelte arter helt sikkert. Stor spiralvårflue kan dog kun forveksles med et par af vore andre meget store vårfluer.

Udbredelse

Stor spiralvårflue er udbredt og almindelig i hele landet. Den findes i Norge, Sverige og Finland, og forekommer også mange andre steder i Nord- og Mellemeuropa.

Levesteder

Den lever ved søer, vandhuller og rolige vandløb - gerne med mange vandplanter. Den voksne vårflue skjuler sig om dagen og er mere aktiv om natten, hvor man kan tiltrække den med lys. Hvis man bor tæt ved en sø eller et vandhul, kan man derfor af og til finde den ved udendørs lamper om aftenen.

Om dagen sidder vårfluerne i vegetationen nær vandhullet. I forbindelse med parringen kan man dog være heldig at se hannen og hunnen løbe rundt på vandplanter på søens overflade midt på dagen i strålende solskin.

Larven bruger plantemateriale til sit larvehus, og i små vandløb og søer med mange larver kan det gå hårdt ud over bestanden af vandplanter.

Biologi

Parringen foregår normalt i sivskoven eller i træer og buske nær vandhullet. Herefter lægger hunnen sine æg på planter under vandet. Æggene lægges samlet i en gelé-agtig, klæbrig masse, der svulmer op nede i vandet. På den måde er æggene godt beskyttede.

Æggene klækkes efter 2-3 uger, og de små larver begynder straks at bygge små larvehuse. De lange og spiralsnoede larvehuse bygges af lige store og meget regelmæssige stumper af vandplanter. De bygges større og større i takt med, at larverne vokser, og når larven er voksen, har huset en længde på ca. 50-60 mm. Larven måler nu selv ca. 40 mm. Der er 5 larvestadier.

De små larver lever på bunden af vandhullet, og de bruger især kransnål-alger som byggemateriale. Senere flytter larverne op lige under vandoverfladen, hvor de opholder sig på stængler og blade af forskellige vandplanter. I denne fase bruger larverne især bladstumper af vandaks som byggemateriale.

Efter overvintringen, der finder sted på bunden af vandhullet, forpupper larven sig det følgende forår. Forpupningen finder sted i larvehuset, og efter ca. 14 dage svømmer puppen op til overfladen. Her klækkes den voksne vårflue. Selve klækningen varer kun få øjeblikke, og den voksne vårflue er i stand til at flyve væk med det samme.

Den voksne store spiralvårflue lever kun kort tid og indtager derfor kun begrænset føde. Den kan fx suge dug og nektar med sin korte snabel. Stor spiralvårflues munddele er omdannede og sammenvoksede til en slags tunge eller ganske kort snabel. Den kan minde lidt om sommerfuglenes snabel. Med denne snabel suger vårfluen dug eller nektar fra blomster, hvor nektaren ikke ligger for dybt. 

Larven er til gengæld et grådigt rovdyr. Den jager og æder mange forskellige slags store og små vanddyr. Den kan tage ret stort bytte som for eksempel andre vårfluelarver, døgnfluelarver og guldsmedelarver.

 

Foto: © Torben Nielsen

 

Fakta

Levesteder: Søer og vandløb

Længde: 15-25 mm

Vingefang: 40-60 mm

Flyvetid: Juni - august

Puppetid: ca. 2 uger

Larvelængde: ca. 40 mm (uden hus)

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk