Nældens takvinge

Aglais urticae 

 

Beskrivelse

Nældens takvinge hører til takvingerne, hvis medlemmer normalt har takker på vingekanten. Nældens takvinge kendes dels på forvingernes orangerøde farver, der er iblandet sorte og gule pletter, dels på at vingebasis af bagvingerne altid er sort. Desuden er der flotte blåligt farvede pletter hele vejen ned langs kanten af vingerne. Undersiden af vingerne er mørk.

Arten kan undertiden forveksles med tidselsommerfugl, der dog bl.a. ikke er sort ved basis af bagvingerne. Den kan også forveksles med kirsebærtakvinge, der er større og uden det sorte felt ved basis af bagvingerne. Kirsebærtakvinge yngler ikke mere i Danmark og ses kun med mange års mellemrum. Gullige farvevarianter forekommer.

Nældens takvinge er kåret til Danmarks nationalsommerfugl.

Levesteder

Arten træffes overalt, hvor der er nælder. Sommerfuglen er en fremragende flyver, der trækker meget omkring – ja, den er vel nærmest altid på træk – og ses derfor overalt. Om foråret trækker nældens takvinge i nordvestlig retning, om efteråret nærmest i sydøstlig retning.

Nældens takvinge forekommer i hele Europa og østover gennem Asien til Stillehavskysten.

Biologi

Allerede i marts dukker de første sommerfugle op i det fri på solrige dage, og nældens takvinge er således en af de første rigtige forårsbebudere. I april bliver arten mere hyppig, mens tallet falder hen på forsommeren, efterhånden som den overvintrende generation dør ud. Den nye generation dukker op i juni-juli. Normalt er der kun en generation om året, men i varme år kan endnu en generation forekomme i løbet af sommeren.

Om efteråret søger sommerfuglene mod overvintringssteder som skure, hule træer og ofte ind i huse, kældre m.v. Her kan man finde dem i selskab med dagpåfugleøjer og husmoderugler. De bevæger sig kun lidt omkring i løbet af vinteren. Dukker sommerfugle om vinteren op i huset, lokket frem af varmen, bør de straks flyttes til et køligt sted igen. Ellers dør de hurtigt.

Nældens takvinge opretter om eftermiddagen kortvarigt små territorier, hvorfra hannen i solskin jager andre sommerfugle væk. Hvis en jomfruelig hun kommer ind i hannens territorium, følges hun af hannen, også gennem andre hanners territorier. Parringen foregår om aftenen.

Æggene lægges i store klumper på undersiden af nældeblade i bevoksninger, der står solrigt. Klumperne kan være på 50-150 æg, men flere hobe kan lægges op ad hinanden så de tilsammen kan rumme op mod 1.000 æg. Hunnen foretrækker de øverste nældeblade på planter, der står i udkanten af bevoksningen.

Føde

Nældens takvinge lever, som navnet siger, på nælde. Stor nælde er den foretrukne nældeart, men liden nælde kan undertiden også være vært for larverne. Disse lever efter klækning sammen i et stort socialt netværk af spindetråde, som de gemmer sig under, og herfra spiser de af bladene. Når nældeplanten er spist op af larverne, flytter de til en anden plante, hvor de laver et nyt spind. Puppen hænger frit ned fra vegetationen, sædvanligvis over 1 m over jorden, men kan også findes på fx mure et godt stykke fra nældeplanterne.

Sommerfuglen søger ivrigt mod nektargivende planter og ses fx talrigt omkring sommerfuglebuske.

 

Foto: ©Naturhistorisk Museum

 

Fakta                 

Vingefang: 45-55 mm, hunnen dog op til 62 mm

Længde, larve: max. 3 cm

Flyveperiode: Fra marts til hen i oktober

Larvetid: 3-4 uger

Føde, larve: Nælder

Føde, voksne: Nektar

Udbredelse, Danmark: Overalt i landet

Udbredelse, verden: Europa og Asien

Fjender: Fugle og snyltehvepse

Andre navne: Lille ræv

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk