Majflue

Ephemera danica                      

 

Beskrivelse

Larven har store gæller langs ryggen og er flødefarvet med mørke tegninger. Mandiblerne (kæberne) er meget store og rager frem fra munden som et par stødtænder. Den voksne døgnflue er lyst flødefarvet med mørke partier på ryggen og klare vinger med enkelte sorte pletter. Haletrådene er længere end kroppen. Majfluen er den største døgnflue i det meste af Europa.

Levesteder

Majfluens larve foretrækker større, rene vandløb, men kan også træffes i mindre vandløb. Den er udbredt på både Fyn og Sjælland og er almindelig i Jylland.

Majfluens larve findes udelukkende i vandløb, men den har en meget nær slægtning i søer. Den lever typisk i de partier af åen, hvor strømmen er god, og bunden består af grusblandet sand. Larven kan også træffes på rent sand og steder, hvor der kun er ganske lidt sand mellem stenene. De voksne insekter finder man oftest på undersiden af blade i brinkens bevoksning, hvor de sidder og venter på godt vejr til deres parringsdans, der foregår over åbent vand.

Biologi

Larven lever nedgravet i bundmaterialet i et U formet rør. Her er den godt beskyttet mod at blive ædt af fisk. Den lever af detritus, dvs. findelt, organisk materiale fra svampe, bakterier, alger, henfaldne blade m.m., der triller af sted hen over bunden. Afhængigt af temperaturen og fødens tilgængelighed og kvalitet er larven 1-3 år om at gennemføre larveudviklingen.

Som andre døgnfluer er den ikke helt færdigudviklet, når den kommer op af vandet. Den skal gennemgå nok et hudskifte, før den er voksen (imago). De nyklækkede insekter søger derfor normalt straks ind til land, hvor de sætter sig på undersiden af blade for at gennemføre deres forvandling til voksent insekt.

Afhængigt af temperatur og luftfugtighed kan der gå et par dage, før de skifter hud for sidste gang. Efter hudskiftet sidder de og venter på højt, klart, tørt og stille vejr til deres parringsflugt.

Majfluernes parringsflugt er et fantastisk skue. I tusindvis af hanner flyver op til toppen af brinkens elletræer og lader sig falde med vingerne holdt i et V, så de stille synker et stykke ned, før de igen flyver opad. I løbet af kort tid bliver de opsøgt af parringsvillige hunner, der straks bliver omgivet af bejlere. Efter parringen søger hunnen normalt tilbage i dækning i vegetationen, indtil dens æg er modnet. Derefter flyver den ud og lægger sine æg på vandoverfladen. 

 

Foto: Marcel Karssies

 

Fakta                 

Længde (larve): Max. 25 mm

Længde (voksen): Krop 25 mm, haletråde op til 45 mm

Vingefang: 45-60 mm

Flyveperiode: Sidst i maj til sidst i juni

Føde, voksne: Ingen

Føde, larve: Findelt, organisk materiale (detritus)

Antal æg/kuld: 5.000-8.300

Antal kuld/år: 1

Levetid (max.): 3 år

Bestand: Stor

Udbredelse, verden: Nordvesteuropa

Udbredelse, Danmark: Større vandløb på Fyn, Sjælland og i Jylland

Trækforhold: Trækker kun lidt væk fra sit vandløb

Anvendelse: Meget vigtig føde for fisk i vandløb. Har stået model til mange af sportsfiskernes tørfluer, fordi den i flyvetiden efterstræbes aktivt af ørred og stalling

Fjender: Fisk, svaler, flagermus

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk