Kæmpe-træhveps

Urocerus gigas                           

 

Beskrivelse

Kæmpe-træhveps hører til de årevingede insekter ligesom gedehamse, myrer og honningbier. Træhvepse kendes fra hvepse m.v. på, at de ikke har en talje mellem for- og bagkrop. Det er store insekter med cylinderformet bagkrop med gule og sorte advarselsfarver, og hunnen har en lang læggebrod.

Der findes ikke mange andre træhvepsearter i Danmark, og ingen af disse har størrelse og farvetegning som kæmpe-træhvepsen.

Larverne er blinde, hvidlige med små ben og mangler gangvorter. Kroppen ender med en sort torn.

Levesteder

Kæmpe-træhveps er almindelig overalt, hvor der forekommer nåletræ, den kan leve i.

Biologi

Mange af de henvendelser folk kommer med til Naturhistorisk Museum, handler om dette lidt uhyggeligt udseende insekt, som ved flyvning også brummer faretruende højt. Kæmpe-træhveps er især aktiv på solskinsvarme sommerdage og kan opsøge både friskfældede og svækkede, barkklædte træer.

Kæmpetræhveps har en lang læggebrod i enden af bagkroppen. Hunnen bruger lang tid på at undersøge egnede nåletræer, især rødgran og ædelgran, for at finde svækkede områder, hvor den kan bore sin læggebrod ind. Æglægningsperioden er en farlig tid, for med den dybt indborede læggebrod kan træhvepsen ikke flytte sig og er derfor et let bytte for fugle. Man kan på træstammer finde tilbageværende læggebrodde stikke ud efter, at selve træhvepsen er ædt.

Når hunnen har stukket læggebrodden så langt ind, den kan, lægges 3-7 æg. I løbet af nogle uger klækker de, og larverne begynder at grave i alle retninger langs med træets årer. Larverne udnytter en svamp, der mørner træet, så de lettere kan gnave i det. Gangene er tæt stoppet med boresmuld. Larverne lever i træstammen i de 2-3 år, der er om at udvikle sig til fuldvoksne larver. Tilsyneladende lever de en beskyttet tilværelse dybt inde i stammerne, men store snyltehvepse kan alligevel lokalisere dem, hvorefter de stikker deres læggebrod ind gennem veddet og lægger æg på træhvepslarven.

Efter at være fuldt udvoksede graver larverne sig ud i nærheden af barken og forpupper sig i særlige puppekamre. Når den voksne træhveps klækkes, må den selv gnave sig vej det sidste stykke ud til overfladen af stammen for at komme fri. Udboringshullet er cirkulært og adskiller sig derved fra træbukkes, som er ovalt.

Kæmpe-træhveps kan gøre stor skade, fordi larverne kan gennemgnave træ – også efter det er skåret op til tømmer. Det kan derfor ske, at kæmpe-træhvepse klækkes i folks stuer. Mange partier nåletræ, der har været importeret til Danmark fra udlandet, er blevet returneret på grund af forekomst af larver og gennemgnavede brædder m.v. 

 

Foto: © Naturhistorisk Museum 

Fakta                 

Længde, voksen: 20-38 mm

Flyveperiode: Juni-september

Føde, voksne: Pollen, insekter

Føde, larve: Ved

Udbredelse, verden: Europa

Udbredelse, Danmark: Den østlige del af Danmark samt i Nord- og Østjylland

Fjender: Snyltehvepse, fugle

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk