Almindelig gedehams

Paravespula vulgaris               

 

Beskrivelse

Almindelig gedehams hører til gedehamsgruppen, hvoraf vi har ca. 10 arter i Danmark. Almindelig gedehams kendes på, at bagkroppen har gule og sorte striber med fire gule pletter og en ankerformet sort plet i panden mellem øjnene.

En anden gedehamsart, stor gedehams, kan blive 4 cm lang og kendes alene på størrelsen og på, at den nærmest lyder som en lille helikopter, når den flyver forbi.

Levesteder

Almindelig gedehams kan træffes overalt i skov, krat, hegn og ved bygninger.

Formering

Gedehamsdronningen, der er parret året før, anlægger et nyt hvepsebo ved at lave et lille, kugleformet bo. Æggene lægges i celler, der er formet af gennemtygget træmasse blandet med spyt, og larverne fodres med kød og bliver til arbejderhvepse. I løbet af forår og sommer producerer hunnen kun arbejdere, men sidst på sommeren udvikles dronninger og droner (hanner). Arbejderhvepsene har derefter ikke mere at lave i boet med yngelpleje, og samfundsstrukturen går hurtigt i opløsning. Det er kun de befrugtede dronninger, der overvintrer. Overvintringen sker fx i gamle humlebiboer, mellem blade og i brændestakke. Det sker ofte, at dronninger kommer ind i huse om vinteren sammen med pejsebrænde.

Biologi

Gedehamse hører til de første forårsbebudere, idet de overvintrende dronninger hurtigt skal finde et sted til et nyt bo, så snart der kommer lidt varme i luften.

Gedehamse blander gennemtyggede halvrådne træspåner fra stolper og lister med spyt til en papiragtig masse, som de bygger deres varmeisolerede etårige bo med. De udvider boet, efterhånden som der bliver pladsbehov. Boet anlægges i underjordiske hulrum, under lofter eller i udhuse og undertiden hængende frit. Det kan blive 30-60 cm bredt og indeholde op mod 6.000 individer.

Gedehamse forsvarer deres koloni og går til angreb på indtrængende fugle og andre dyr, der nærmer sig boet. Deres stik er meget ubehageligt, og arten kan sammen med honningbien betegnes som et af Danmarks farligste dyr. Stor gedehams skal man holde sig på lang afstand af, for dens stik fører nemt til hospitalsindlæggelse.

I sensommeren, når boet går i opløsning, slår gedehamsene sig på søde sager som syltetøj, frugt, øl m.v. Især i denne tid risikerer mennesker at blive stukket af nærgående hvepse. Gedehamsenes brod har kun små modhager. Derfor trækkes den ud igen og bruges mange gange.

Gedehamse lever af nektar og pollen, mens larverne fodres med insekter.

 

Foto: ©Naturhistorrisk Museum

Fakta                 

Kropslængde  voksen: 12-19 mm

Udbredelse, verden: Europa, almindelig i Nordeuropa

Udbredelse, Danmark: Hele landet

Andre navne: Almindelig hveps

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk