Lille korsnæb

Loxia curvirostra                         

 

Beskrivelse

Lille korsnæb er en kraftigt bygget finke på størrelse med gulspurv og dompap. Den ligner umiddelbart de to andre arter af korsnæb, der træffes her i landet, hhv. stor og hvidvinget korsnæb. Lille korsnæb er dog langt den mest udbredte.

Som navnet antyder, er det især næbbet, der kendetegner en korsnæb. Det er relativt kraftigt (selv for en finke), buet og med krydsede næbspidser. Umiddelbart kan det minde lidt om et papegøjenæb. Næbbet er en meget specialiseret tilpasning til at lirke frøene ud af nåletræskoglerne om vinteren.

De to køn er meget forskellige i farvetegning. Hannen er flot teglstensrød med brunlige vinger, mens hunnen er mere grågrøn eller gulgrøn.

Lille korsnæb kan i felten være vanskelig at skelne fra især stor korsnæb. Stor korsnæb har dog et højere og kraftigere næb og er i det hele taget en lidt kraftigere bygget fugl.

Udbredelse

Lille korsnæb er her i landet en spredt ynglefugl, der har sin kerneudbredelse i de midtjyske nåletræsplantager. Men også i Nordsjælland og på Bornholm optræder arten ofte i større antal.

Arten indvandrede til Danmark i 1800-tallet i takt med, at de jyske nåletræsplantager opnåede en alder, hvor de begyndte at sætte kogler. Første ynglefund var i 1850 i nærheden af Rold Skov.

Arten er udbredt i områder med nåleskov i store dele af den nordlige del af den nordlige halvkugle, gennem Europa, Rusland, Asien og det nordlige Nordamerika. Den findes dog spredt i det øvrige Europa i adskillige mindre bestande.

Levesteder

Artens er stærkt knyttet til granskov. Den kan dog også optræde i blandingsskov, men der skal være en vis mængde frøbærende grantræer. I Vestjylland træffes den også i områder med masser af bjergfyr.

Biologi

Lille korsnæb bygger sin rede højt til vejrs i nåletræerne. Her bygges en rede af kviste foret med mos og lav. Hunnen er ene om at ruge på æggene, så det er hannens job at sørge for føden til hende og senere også til de spæde unger. Det kan være hårdt arbejde. Hunnen deltager normalt først i fødesøgningen, når ungerne er godt en uge gamle. Begge køn fodrer ungerne i 3-4 uger efter, at de har forladt reden. Ungernes næb er nemlig først da krydset, så de selv er i stand til at håndtere de vanskelige kogler.

Lille korsnæb yngler om vinteren, når kulden for alvor bider fra sig. Dette tidspunkt falder sammen med, at rødgranens frø er modne og indeholder masser af næring. Korsnæbbets særlige næb løser fuglens problem med at få fat i frøene. Udfordringen er derfor mest, at ungerne skal overleve vinterens voldsomme kulde. Ungerne har dog tilpasset sig denne barske virkelighed.

Modsat de fleste andre fugleunger får unger af korsnæb først dun og fjer på særligt udsatte steder som hoved, nakke og ryg. De er også i stand til i perioder at gå i en dvaleagtig tilstand og dermed spare på energien. Det afspejles blandt andet i den meget varierende ungetid.

Hunnen ligger normalt fast på reden og beskytter ungerne mod frost og kulde, indtil de er 11-12 dage gamle, men hun kan være væk i flere minutter ved selv streng frost, uden at ungerne går til. De skal dog så varmes lidt op igen, før de er helt på dupperne. I undersøgelser fra Rusland har man målt en temperatur uden for reden på -18° C, men en plustemperatur på hele 38° C inde i reden under hunnen, altså en forskel på hele 56 grader.

Lille korsnæb lever primært af frø fra rødgran. Dens næb er specialiseret til at lirke frø ud af rødgranens kogler. Den kan dog undtagelsesvis også kaste sig over fyrre- og lærkekogler og i krisetilfælde andre frø og bær. I de vestjyske hedeplantager lever lille korsnæb dog mest af bjergfyrrens frø.

Bestanden af lille korsnæb svinger i tæt takt med frøsætningen hos især rødgran. I år med stor ynglesucces og derefter stor fødeknaphed i Skandinavien optræder lille korsnæb invasionsagtigt her i landet den efterfølgende sommer. I det hele taget flytter arten sig meget efter tilgængeligheden af dens foretrukne føde.

Korsnæbbets særlige næbkonstruktion giver arten en enestående mulighed for at udnytte denne føderessource på et tidspunkt, hvor alle andre fødekonkurrenter må give fortabt. Arter som sortmejse, gråsisken og grønsisken må pænt vente til, det bliver sommer, og koglerne åbner sig.

Koglefrø kan indeholde op til 35 % fedt, så det er koncentreret energi. Alligevel skal en voksen korsnæb i gennemsnit have 6 gram frø om dagen, og 3 uger gamle unger kræver hele 7 gram.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Længde: 16,5 cm

Vægt: 28-40 gram

Vingefang: 27-30,5 cm

Yngleperiode: December-april

Antal æg/kuld: 3-4 æg/kuld

Antal kuld/år: 1 kuld/år

Rugetid: 13-16 dage

Ungetid: 16-25 dage

Bestand: 1.000-2.000 ynglepar (2000), meget svingende

Udbredelse, verden: I store dele af den nordlige halvkugles nordlige egne

Udbredelse, Danmark: Spredt over hele landet, tættest i Midt- og Vestjylland, Nordsjælland og på Bornholm

Beskyttelse: Fredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Rovfugle, primært spurvehøg

Stand/trækfugl: Nomade-fugl samt invasionsgæst fra Skandinavien, hyppigst fra juni til marts

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk