Landsvale

Hirundo rustica                          

 

Beskrivelse

Landsvalen fremstår som en sort fugl med lang hale og spidse vinger. Den kendes især fra de andre danske svalearter på den rødbrune pande og strube og de meget lange halefjer, som danner en dybt kløftet hale. Halens længde varierer fra han til han og afhænger af svalens ”form” eller ernæringstilstand. Fede fugle er dygtige jægere, og derfor foretrækker hunnerne en partner, der har den længste og mest symmetriske hale. Landsvalens flugt er rykvis, mens glideflugten er ganske kort.

Udbredelse

Landsvalen er udbredt over hele Danmark, men er hyppigst i Nordjylland og i Sydvestjylland, hvilket sandsynligvis skyldes de relativt store kvæghold i disse egne. Siden 1970’erne er antallet af landsvaler dog faldet meget i Danmark som følge af, at deres levevilkår er blevet forringet. Den danske kvægbestand er reduceret, og svineproduktionen er samlet i meget store stalde, hvor der ikke er adgang for svaler.

Levesteder

Landsvalen anbringer oftest sin rede indendørs i bygninger, gerne hvor der er husdyr. Den optræder dog også som ynglefugl i byerne. Reden genbruges og vedligeholdes år efter år. Det er rapporteret, at en rede har været brugt i 48 år – af flere generationer af svaler naturligvis.

Biologi

Oprindeligt byggede landsvalen sin rede i klippehuler eller på klippeformationer, men i Danmark yngler den udelukkende i menneskets nærhed i lader, stalde og udhuse. Den kan både yngle alene eller mange par sammen i en koloni, hvor rederne kan ligge med kun 50 centimeters mellemrum. Hvis der er tilfældet, forsvares reden meget intensivt af hannen, der vil undgå, at andre hanner parrer sig med dens mage. Han går til gengæld ikke selv af vejen for et sidespring, hvis lejlighed byder sig – det gælder jo om at få egne gener spredt.

Den skålformede rede bygges af jord og ler og placeres ofte på en bjælke eller en væg inde i bygningerne. Vejret kan have stor betydning for ungernes vækst i reden. Hvis det regner meget i yngleperioden, kan forældrene have svært ved at fange tilstrækkeligt med flyvende insekter, og ungernes vækst nedsættes kraftigt. Opholdet i reden kan da blive forlænget med en uge eller to.

Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Selv om den følger insekterne, begrænser den sin jagt i luftrummet til mellemhøjde. Mens bysvalen tager insekter, der flyver højt, og digesvalen snupper dem, der er tættes ved jorden, jager landsvalen midt imellem. Således minimerer de tre arter konkurrencen om føden.

Som andre insektædende fugle sætter landsvalen et meget stort antal insekter til livs. En enkelt svalefamilie med unger fortærer omkring en million insekter i den tid af året, de tilbringer i Danmark.

I perioden inden landsvalerne trækker sydpå, samles de i store flokke på titusinder af individer ved søer og andre vådområder med tagrørsbevoksning. Landsvalerne flyver derefter den lange vej til det sydligste Afrika for at tilbringe vinteren – en flyvetur på 2 måneder og små 13.000 km – hver vej. 

 

Fotot: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Længde: 19-22 cm

Vægt: 16-25 g

Vingefang: 32-34 cm

Yngleperiode: Maj-juni

Antal æg/kuld: 4-6 æg

Antal kuld/år: 2 kuld/år

Rugetid: 14-16 dage

Ungetid: 17-24 dage

Bestand: 225.000 ynglepar (2000)

Levealder (max.): 12 år

Udbredelse, verden: Udbredt overalt i Europa undtagen Island og fjeldegne i Skandinavien

Udbredelse, Danmark: Overalt i Danmark

Fjender: Spurvehøg

Stand/trækfugl: Trækfugl, vinteren tilbringes i Sydafrika

Stemme: Hurtig, kvidrende og blødt snerrende triller, som afsluttes med langtrukne æ-agtige lyde

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk