Hættemåge

Larus ridibundus                       

 

Beskrivelse

Hættemågen er så absolut den måge, de fleste mennesker kommer i kontakt med. Mågerne indfinder sig straks, når man vil fodre ænder i parken eller ved havnen.

I februar-marts får hættemågen sin brune hætte. Uden for yngletiden mangler hætten. Hovedet er da hvidt, bortset fra en sort plet bag øjet. Arten kendes desuden på et sortrødt næb og på, at den yderste forkant på vingen er hvid. Gamle hættemågers ben er røde. Et år gamle ungfugle kendes på mørke ben og et sort bånd yderst på den hvide hale.

Udbredelse

Hættemågen yngler spredt over hele landet. Yngleområdet ligger i øvrigt i et bælte gennem Europa og østpå gennem Asien til Stillehavet.

Levesteder

Hættemågen yngler på småøer og holme i saltvand samt i utilgængelige områder i søer og moser. Den er meget alsidig i sit fødevalg og har derfor formået at tilpasse sig de mange nye fødekilder, som det menneskeskabte kulturlandskab byder på.

Biologi

Hættemågen yngler i kolonier. Kolonierne kan omfatte flere tusinde fugle. De største, danske kolonier var på op mod 25.000 par, da bestanden toppede i 1970'erne, men siden er bestanden gået voldsomt tilbage.

Reden anlægges i lav vegetation på jorden. Hættemågerne forsvarer aggressivt koloniområdet. Ænder og lappedykkere nyder til gengæld godt af denne beskyttelse og yngler derfor ofte i udkanten af kolonien.

Hættemåger søger især deres føde på jorden. Et velkendt syn er mågeflokken bag den pløjende traktor, som frilægger store mængder mågeføde. På græsplæner kan man undertiden se hættemåger stå på samme sted og stampe skiftevis med fødderne, som om de går på stedet. Muligvis får vibrationerne i jorden regnormene til at komme op til overfladen. Hættemåger er også gode til at aflure, hvis andre fugle har fundet noget spiseligt. Hvis en flok viber har fundet et godt sted med regnorme, vil hættemågerne gøre, hvad de kan for at stjæle regnormene.

I højsommeren vil man se hættemågerne kredse i cirkler på himlen og indimellem snappe efter et eller andet. Det er flyvemyrer, som i tusindvis har forladt myreboerne i jorden for at grundlægge nye kolonier. Mange ender imidlertid i en mågemave. Andre måger deltager nemlig også i ædegildet.

Ynglekolonien besættes fra sidst i marts. Hannen står for forsvaret af redeterritoriet og også for det meste af redebygningen. I de tætteste kolonier ligger mågerne næsten næb ved halespids, mens de spreder rederne mere, hvor de er udsat for rovdyr, fx ræve. Ungerne klækkes omkring 1. juni og er flyvefærdige i sidste halvdel af juni.

I juli trækker de fleste danske hættemåger til De Britiske Øer og Vesteuropa for at fælde og overvintre. Næsten samtidig ankommer titusinder af hættemåger til de næringsrige, danske farvande fra landene omkring Østersøen. Her gennemfører de en komplet udskiftning af fjerdragten. Når fældningen er overstået i oktober-november, drager de fleste videre ned i Vesteuropa.

I de senere år er et stigende antal danske hættemåger begyndt at overvintre i Danmark, sikkert på grund af de gode fødemuligheder og den stigende mængde affald i byer og havne.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Længde: 37 cm

Vægt: 280 g

Vingefang: 93 cm

Yngleperiode: Sidst i april til først i maj

Antal æg/kuld: 2-3 æg/kuld

Antal kuld/år: 1 kuld/år

Rugetid: 4 uger

Ungetid: Flyvefærdige efter 5 uger

Bestand: 110.000-125.000 (2000). Er i tilbagegang

Levealder (max.): 30 år

Udbredelse, verden: Et bælte gennem Europa og Asien

Udbredelse, Danmark: Spredt over hele landet

Beskyttelse: Fredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Ræv

Stand/trækfugl: De fleste trækker til De Britiske Øer og Vesteuropa, mens fugle fra Østersøegnene kommer til Danmark

Stemme: Skrigende, skrattende stemme

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk