Gråspurv

Passer domesticus                    

 

Beskrivelse

Gråspurven er en mindre spurvefugl. Hannen har grå isse, et brunt bånd gennem øjnene og en sort hagesmæk. Hagesmækken breder sig om sommeren ned ad brystet, mens den om vinteren kun er en mindre plet under næbbet. Hannens næb skifter i øvrigt også farve efter sæsonen, så det er sort i yngletiden og gult om vinteren. Hunnens næb er derimod gråbrunt hele året rundt, og hendes fjerdragt er ensfarvet grå- og brunstribet.

Størrelsen af hannens sorte plet angiver hans status, jo større plet des højere status. Det betyder, at sådanne hanner tiltrækker flere hunner, og hanner med en mindre plet viger for dem.

Udbredelse

Gråspurven er udbredt over hele landet, men er absolut mest hyppig på Østsjælland og særligt i hovedstadsområdet. Bestanden er dog faldet voldsomt siden 1960’erne.

Gråspurven er udbredt over store dele af verden, dog ikke naturligt. I midten af 1800-tallet medbragte europæiske indvandrere den hjemlige art til Nord- og Sydamerika samt til Australien og New Zealand.

Levesteder

Gråspurven er stærkt knyttet til bebyggelse i byer, landsbyer og ved gårde med husdyr. Derfor er gråspurven fraværende på mindre, ubeboede øer.

Biologi

Gråspurven har været knyttet til mennesket, så længe mennesket har dyrket jorden og holdt husdyr, og har udnyttet de fødemuligheder, som landbruget og husdyrene har givet. Nogle mennesker har sågar oplevet, at gråspurve er blevet så tillidsfulde, at de om sommeren er kommet og har spist med ved havebordet.

Både han og hun deltager i redebygningen. Reden består mest af strå og placeres normalt i en bygning eller en redekasse. Kun meget sjældent ser man gråspurven bygge rede frit i et træ.

Et gråspurvepar holder sammen hele livet, men yngler gerne flere par sammen i små kolonier. Om sommeren ernærer både voksne og unger sig af insekter. Resten af året er gråspurven en udpræget frøspiser, hvilket også gør den til en hyppig gæst på foderbrættet om vinteren.

Bestanden af gråspurve i Danmark blev næsten halveret fra 1970 til 1975. Siden har bestanden dog været nogenlunde stabil, men er på det seneste atter faldet. Der kan have været flere årsager til tilbagegangen. På landet var fødemulighederne formodentlig blevet forringet som følge af den stigende mekanisering i landbruget, faldende husdyrhold og hermetisk lukkede avlsbygninger. Gråspurvene lever bl.a. af spildfoder og andre rester efter planteproduktionen.

En anden grund kunne være, at befolkningen efter oliekrisen i 1973 for alvor begyndte at isolere husene og lukke alle huller og sprækker. Derved blev der færre redemuligheder under tagene og andre steder, hvilket efterfølgende har medført, at fuglene forsvandt. Derfor er det vigtigt at sætte redekasser op for at komme bestanden af gråspurve og skovspurve til hjælp.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Længde: 14-16 cm

Vægt: 22-32 g

Vingefang: 21-25 cm

Yngleperiode: Marts-juli

Antal æg/kuld: 3-6 æg/kuld

Antal kuld/år: 2-3 kuld/år

Rugetid: 12-14 dage

Ungetid: 14-16 dage

Bestand: 500.000-1 million ynglepar (2000)

Levealder (max.): 17 år

Udbredelse, verden: Udbredt over det meste af verden

Udbredelse, Danmark: Hele landet

Fjender: Spurvehøg

Stand/trækfugl: Standfugl

Stemme: Mange forskellige lyde, mest karakteristisk et kald, der lyder: ”sjilp - sjilp”

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk