Gråkrage og sortkrage

Corvus corone cornix og Corvus corone corone                      

 

Beskrivelse

Kragen forekommer i to former i Danmark, gråkrage og sortkrage. Gråkragen er letgenkendelig. Den er sort på hoved, vinger og hale, mens resten af kroppen er lyst grå. Sortkragen er helt sort og metalskinnende og kan derfor forveksles med unge råger, som endnu ikke har fået det grå parti ved næbbet. Rågen er dog en anelse mindre og har et mere spidst næb og en noget anderledes kropsform. Ravnen er helt sort ligesom sortkragen, men betydeligt større.

Udbredelse

I Danmark er sortkragen især udbredt i Sønderjylland, men spredte bestande findes flere steder længere nord- og østpå. Der findes sortkrager både på Fyn og Sjælland. Særlig hyppig er den sorte form på øerne i det sydfynske øhav og på Lolland-Falster.

Gråkragen findes overalt i landet.

Tilsammen er sortkrage og gråkrage udbredt i hele Europa og østpå ind i Asien. Sortkragen har en sydvestlig udbredelse. Den findes i Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Spanien og Portugal. Sortkragen optræder igen mod øst fra Kasakhstan til Beringstrædet og Japan. Gråkragens udbredelse er nordøstlig og omfatter Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa og Sydeuropa fra Italien og østpå.

Gråkrager og andre racer findes desuden i Mellemøsten og Rusland. På grænserne mellem de to formers udbredelse findes blandingszoner med bredder på op til 150 km. En sådan zone går gennem det sydlige Jylland.

Levesteder

Kragerne holder til i det åbne land, hvor de finder deres føde. Der skal være høje træer i nærheden, hvor de kan anbringe reden. I de senere år er gråkragen rykket ind i mere bymæssig bebyggelse og ses nu hyppigt i villahaver og i parker. Mens kragerne er yderst sky i det åbne land, har de vænnet sig til mennesker i byerne. Ligesom de andre arter i gruppen kragefugle er de yderst lærenemme og opdager hurtigt, hvornår mennesket er farligt, og hvornår det er uskadeligt.

Biologi

De to former, gråkrage og sortkrage, har indtil for nylig været betragtet som to racer, der har udviklet sig fra en fællesform, som blev adskilt i to bestande sydpå under sidste istid. I dag har man i flere lande – også i Danmark – valgt at betragte gråkrage og sortkrage som to “gode” arter, selvom de ofte danner blandingspar i områder, hvor begge former forekommer, bl.a. i Sønderjylland og i det sydfynske øhav. Noget tyder imidlertid på, at gråkrager helst parrer sig med gråkrager, og sortkrager helst med sortkrager, og at afkom af blandingspar har en lavere overlevelsesevne og måske også en ringere formeringsevne. I blandingszonerne kan man træffe fugle, som er næsten sorte, kun med et gråligt anstrøg, hvor gråkragen er grå, og andre fugle, som næsten ligner gråkrager, men har mindre, sorte pletter i det grå.

Krager danner par i yngletiden og opretter velafgrænsede territorier. Reden er stor og bygges nær toppen af et træ. Kragereder er ofte udsat for plyndring, og røverne er især andre krager, som regel ikke-ynglende fugle, der lever i flokke. Krageparret samarbejder i forsvaret af reden og udfører knibtangsangreb på nærgående artsfæller. Det er i de fleste tilfælde nok til at afværge en plyndring. Sker det alligevel, at en rede bliver tømt, kan tidligt ynglende kragepar nå at begynde på et nyt kuld.

Kragen er altædende. Frø, smådyr som insekter og regnorme samt ådsler udgør den vigtigste føde, men krager går heller ikke af vejen for at tage fugleæg og -unger, hvis lejligheden byder sig. I byerne undersøger de gerne åbne affaldsspande for madrester og kan på den måde være ganske irriterende ved at sprede alt affaldet ud på jorden.

Kragernes plyndren af andre arters reder for æg og unger har lagt dem for had. Imidlertid har undersøgelser vist, at disse røverier ikke har nogen målelig effekt på bestandene af de fuglearter, det går ud over. Fx går bestanden af ringdue og husskade frem på trods af, at kragebestanden også er i fremgang. Uden tvivl går plyndringen især ud over dårligt skjulte reder, som under alle omstændigheder har stor risiko for at blive plyndret. Krager plyndrer også vibereder, og viben er i kraftig tilbagegang, men næppe på grund af kragerne, da viberne har et meget effektivt, kollektivt forsvar af deres reder. Viberederne plyndres især af nataktive pattedyr som ræve.

Danske krager er overvejende standfugle. I vintermånederne – fra oktober til april – besøges landet af tusindvis af krager fra det øvrige Skandinavien og Rusland. Om vinteren overnatter kragerne ofte sammen i tusindtallige flokke sammen med andre kragefugle. Om dagen flyver de ud til fødesøgningsområderne, der kan ligge op til 50 km borte.

 

Foto: © Mikko Heikkinen

Fakta                 

Længde: 45-47 cm

Vægt: 500-540 g

Vingefang: 93-104 cm

Yngleperiode: April-maj

Antal æg/kuld: 4-6 æg/kuld

Antal kuld/år: 1 kuld/år

Rugetid: 18-19 dage

Ungetid: 32-35 dage i reden

Bestand: 

Gråkrage: 150.000-300.000 ynglepar (2000).

Sortkrage: 1.500-2.500 ynglepar (2000)

Levealder (max.): 17 år

Udbredelse, verden: 

Gråkrage: Skandinavien, Italien, Balkan, Lilleasien og til dels Østeuropa og ind i Asien. 

Sortkrage: Vestlige Mellemeuropa, Storbritannien og på Den iberiske Halvø. I Tyskland nord for Alperne og vest for Elben. Udbredelsen strækker sig ind i det sydlige Danmark

Udbredelse, Danmark: 

Gråkrage: Hele Danmark.

Sortkrage: De sydlige dele af landet

Beskyttelse: Må jages 1. september - 31. januar

Anvendelse: Ingen

Fjender: Ræve, duehøg, mennesker

Stand/trækfugl: Hoved-sagelig standfugl, men en del trækker til Vest- og Sydvesteuropa

Stemme: Et hæst kraah, men også andre, mere klangfulde stemmer

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk