Knude

Lota lota            

 

Beskrivelse

Knuden er den eneste torskefisk, der lever i ferskvand. Den ses sjældent, da den næsten udelukkende er nataktiv. Den kaldes også for ferskvandskvabbe på grund af sit ”kvabbede” udseende.

Knuden kendes nemt på en enkelt skægtråd på underkæben og en kort tråd ved hvert næsebor. Det er en langstrakt fisk, der i formen meget ligner en lange. Skindet er mørkebrunt med uregelmæssige pletter i gulligt-hvidligt, lidt leopardagtigt mønster.

Ryg- og gatfinner er knap nok adskilt fra halefinnen. Små knuder minder ganske meget om haletudser, men man ser dem sjældent. Om natten lyser øjnene som en kats, hvis man lyser på dem.

Knuden bliver meget ofte forvekslet med malle, men alle maller har parrede (dobbelte) skægtråde.

Knude smager som torsk og den store, smukt orangefarvede lever er en delikatesse som røget eller stegt. Der er et stort erhvervsfiskeri i Sibirien efter knude, ellers er der mest tale om lokale fiskerier. Efterhånden er der også en del lystfiskere, der tager på knudefiskeri om natten, når knuden søger ind på lavere vand for at jage.

Udbredelse

Knuden er udbredt over hele den nordlige halvkugle, nord for den 45. breddegrad. I Danmark findes den i en del større søer og vandløb. I Østersøen findes den i områder med en saltholdighed på op til ca. 7 ‰.

Levesteder

Knuden findes kun i vand, der ikke bliver for varmt om sommeren. Den har svært ved at klare temperaturer over 18° C. Knuden kan træffes både i vandløb og søer og går også lidt ud i brakvand. De små individer træffes ofte i ganske små bække, der løber til dybe søer.

Biologi

Knuden er næsten nataktiv hele året. Om dagen skjuler den sig typisk ved bunden af dybe huller, i trærødder eller stenrev. I parringstiden kan den dog være særdeles aktiv i dagtimerne.

Legen (gydeperioden) finder sted midt på vinteren, når vandtemperaturen når ned på 4° C. Under legen tager knuden små afstikkere op ad strømmen, hvor hunnen lægger et par millioner æg i flade fordybninger i sandbunden. Æggene er på størrelse med torskeæg, ca. 1 mm. De er forsynet med en stor fedtdråbe, som gør, at de kan flyde ved vandtemperaturen på 4 grader. Ved denne temperatur har ferskvand den højeste viskositet, dvs. det er mest ”tyktflydende”.

En stor knude kan lægge over 5 millioner æg. De lægges normalt over flere omgange, så legen kan godt stå på i et par uger.

Æggene klækkes efter et par uger. Larverne, der kun er et par millimeter store ved klækningen, lever frit i vandet (pelagisk) og ernærer sig i den første tid af blommesækken.

Derefter lever de små larver af plankton, men allerede, når de er 6-7 mm lange, søger de mod bunden, hvorefter menuen står på smådyr. Efterhånden som de bliver større, består føden mest af fisk som aborre, hork og skalle. Knuden er en rigtig grovæder, der kan fange og æde gedder, der blot er et par centimeter mindre end den selv.

I Sverige ser man ofte lige efter gydningen, at knuder står lige under isen. Det har inspireret til en anderledes fiskemetode: Man lister hen til dem og slår et kraftigt slag på isen med en kølle. Det er nok til at slå knuden bevidstløs, og så skal man bare få den bjærget, inden den vågner op. Metoden bør dog bruges med varsomhed på tynd is i Danmark, hvis man ikke er vinterbader.

 

Foto: Achim R. Schloeffel

Fakta                 

Længde: Max. 152 cm

Vægt: 34 kg, største danske eksemplar 15 kg

Gydeperiode: December-januar

Antal æg: Over 5 millioner æg

Levetid (max.): 20 år

Bestand: Udbredt

Udbredelse, verden: Den nordlige halvkugle

Udbredelse, Danmark: Større søer og vandløb

Beskyttelse: Ingen

Anvendelse: Konsum

Fjender: Gedder og sandart

Andre navne: Ferskvandskvabbe

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk