Ræv

Vulpes vulpes

 

Beskrivelse

Pelsfarven varierer meget. Grundfarven er brunrød, men iblandet mange nuancer af grå, sort og hvid. Ræven har en busket hale (lunte), der ender i en hvid spids. Vinterpelsen er tykkere end sommerpelsen. Under fældning kan dyrene se pjuskede ud. Ræve, der er angrebet af skabmiden, kan helt mangle dele af pelsen.

Udbredelse

Bestandstætheden i Danmark var stigende frem til omkring 1970. Derefter var der tilbagegang, som skyldtes bekæmpelse i 1970'erne i forbindelse med rabiesudbrud i Sønderjylland, hvor rævegravene måtte gasses. Senere er der mange steder i landet kommet udbrud af skabmider, som angriber huden, hvorved pelsen falder af. For mange ræve har det en dødelig udgang, idet dyret afkøles og svækkes.

På en række øer optræder der lejlighedsvist ræv, især når fjorde og søer fryser til, men ofte er antallet for lille at opretholde en stabil bestand. Antallet af byræve er i de senere år steget i Århus- og Københavnsområdet.

Levesteder

Ræven trives bedst i et afvekslende mosaiklandskab, hvor den kan søge føde i forskellige naturtyper og have sin grav på beskyttede steder, fortrinsvis i skov, men om sommeren også i åbent terræn. I nyere tid er ræven også søgt mod byerne, og byræve kan endda have deres grav under huse. Større gravkomplekser er ofte anlagt af grævlinger, men kan rumme begge arter i hver sin del af komplekset.

Størrelsen af aktivitetsområdet varierer meget. I villaområder er det kun på 10-80 ha, mens det i dårlige fødeområder kan komme op på 700 ha. Unge dyr kan spredes op til 140 km fra fødestedet.

Biologi

Ræve er territoriale og danner familiegrupper bestående af et par og deres unger, eventuelt også hunner fra forrige kuld som hjælpere. Gruppen forsvarer fortrinsvis territoriet ved duftafmærkninger.

Ræven er et rovdyr. Planteføde som bær og frugter ædes kun i begrænset omfang. Den dyriske føde omfatter et bredt spektrum af arter, hvor smågnavere, især markmus, kan dominere, men også harekillinger, rålam, fugle og fugleæg tages. Ræven efterstræbes hårdt af jægerne på grund af fødevalget, som også kan omfatte tamdyr som høns, så ræven delvist anses for at konkurrere med mennesket. Der sker endvidere aflivning (regulering) af ræv i visse fuglebeskyttelsesområder.

Som følge af menneskets efterstræbelse er ræven overvejende nat- og skumringsaktiv, men hunner, der skal søge føde til hvalpene, kan også ses midt på dagen. Daghvilen foregår som regel i en grav, men ræve kan også hvile midt på dagen i åbent terræn. 

 

©Naturhistorisk Museum

Fakta                 

Kropslængde: Ca. 70 cm

Halelængde: Ca. 40 cm

Vægt: Hunner 6-9 kg, hanner 8-11 kg

Parringsperiode: Januar-februar

Drægtighedstid: 52-53 dage

Antal unger/kuld: 3-12, normalt 4-7

Antal kuld/år: 1

Levetid (max): 10-12 år

Udbredelse, verden: Nordamerika, Europa, Asien og de norvestlige Afrika. Indført i Australien

Udbredelse, Danmark: Overalt med undtagelse af mindre øer

Beskyttelse: Jagttid 1. september - 31. januar, må desuden aflives (reguleres) efter bestemte regler

Anvendelse: Skind anvendes til pelsværk

Fjender: Ingen i Danmark ud over mennesket, kongeørn kan dog tage ræv

Andre navne: Mikkel

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk