Grøn frø

Rana esculenta                          

 

Beskrivelse

Grøn frø er en stor og kraftig padde. Den er som regel grøn med sorte pletter. Langs ryggens midte løber en lysere grøn stribe. Hunner har ofte sorte pletter ved trommehinden. Hannerne er normalt mindre end hunnerne. Både hanner og hunner kan kvække, men kun hanner har kvækkeposer. Et kor af grønne frøer kan høres på en kilometers afstand. I parringstiden er frøernes kvækken en raspende lyd, der mest lyder som om frøen “gnaver sten”.

Adfærd og udseende varierer med de grønne frøers meget indviklede genetik. Grøn frø er egentlig opstået som en krydsning mellem latterfrø og kortbenet grøn frø. Nogle helt specielle forhold omkring dens genetiske forhold har gjort den til en selvstændig art.

Udbredelse

Grøn frø findes pletvis i Jylland, nordpå til Hobro, desuden på den sydlige del af Fyn, på øerne i Det Sydfynske Øhav, i den sydlige del af Sjælland og på Møn, Lolland-Falster og Bornholm. Desuden findes en bestand i Nordøstsjælland.

Grøn frøs udbredelse er en smule uklar. Den findes i det meste af Mellemeuropa fra Frankrig til Rusland (Moskva). Mod nord findes den i Danmark og Sverige og mod syd til Pyrenæerne, Alpe-egnene og Norditalien. Arten er introduceret i England.

Levesteder

Da grøn frø er varmekrævende, holder den helst til i solbeskinnede vandhuller. Arten klarer sig bedst, hvis vandet er rent, og der er mange vandplanter. Grøn frø kan også leve i brakvand. Det menes, at grøn frø i Det Sydfynske Øhav kan svømme fra ø til ø.

Grøn frø er hurtig til at finde nygravede vandhuller, fordi den vandrer meget omkring.

Biologi

Grøn frø er varmekrævende og er derfor den danske frø, som kommer senest til vandhullerne. Den kommer normalt først frem i april-maj. I maj begynder den at kvække og kommer efterhånden i ynglestemning. Æglægningen begynder i slutningen af maj. Hunnerne har typisk to perioder med æglægning. Æggene lægges i klumper på op til 1.000 stk. I alt lægges mellem 1.500 og 3.000 æg.

Afhængigt af vandtemperaturen udvikler æggene sig på 2-4 måneder. Ungerne går på land i august- september, undertiden først i oktober, hvis sommeren har været særlig kold.

De voksne frøer bliver i vandet efter yngletidens ophør. De holder til langs bredderne, hvor der er en tæt vegetation, som skjuler dem for deres fjender, bl.a. fiskehejrer. I september går frøerne i dvale. Nogle graver sig ned i jorden, mens andre overvintrer i vand.

Haletudserne lever i begyndelsen af bittesmå partikler, mens ældre haletudser æder alger, der sidder på vandplanterne eller svæver i vandet. De største haletudser tager også smådyr som hjuldyr og dafnier.

De voksne frøer er grådige rovdyr, der æder alt, hvad de kan overmande. Det gælder fx fugleunger og frøer – også af deres egen art. De kan altså være kannibaler.

 

© AQUA

 

Fakta                 

Længde: Hanner 55-96 mm, hunner 60-110 mm

Æglægning: Fra ultimo maj til medio juli

Antal æg: I alt op til 3.000 æg fordelt på flere klumper

Haletudse, udvokset: 60-105 mm

Nyforvandlede frøer: 20-40 mm

Levetid (max): 12 år i naturen

Udbredelse, verden: Mellemeuropa fra Frankrig til Moskva

Udbredelse, Danmark: Spredt i landet, dog ikke i Nordvestjylland

Bestand: Visse steder almindelig

Beskyttelse: Fredet. Gullistet. Voksne, æg og yngel må dog samles ind i begrænset omfang til undervisning og forskning

Fjender: Voksne tages af snog, ilder, fiskehejre, grævling, m.fl. Larverne tages af bl.a. rovfisk og fiskehejre

Stemme: Raspende lyd

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk