Dobbeltbåndet svirreflue

Episyrphus balteatus               

 

Beskrivelse

Dobbeltbåndet svirreflue kan ved første øjekast minde om en hveps eller en gedehams, idet den gule bagkrop har sorte tværbånd. Ved at efterligne en gedehams i udseende (såkaldt mimicry) undgår svirrefluen formentlig at blive spist af fugle m.v. Dobbeltbåndet svirreflue kan dog kendes fra gedehams på, at den ikke har hvepsetalje, og at den kun har to vinger. Svirrefluer er fremragende flyvere, der, som navnet siger, kan stå stille, svirrende i luften og i øvrigt manøvrere meget præcist og lande, hvor de har lyst.

Dobbeltbåndet svirreflue er den eneste art i slægten Episyrphus i Europa. Slægten kendes på det dobbelte, sorte tværbånd på 3. og 4. bagkropsled. I Danmark har vi ca. 250 andre arter af svirrefluer. Nogle er fastboende herhjemme, mens andre hvert år kommer flyvende hertil i uhyre mængder sydfra. Larver af bladlusespisende svirrefluer ligner fluemaddiker, men kan formentlig også forveksles med små snegle. De har normalt tre hudskifter.

Levesteder

Dobbeltbåndet svirreflue lever overalt, hvor der er bladlus.

Biologi

Dobbeltbåndet svirreflue har sit nærmeste overvintringsområde i det sydlige Europa, hvorfra der årligt i det tidlige forår sker en enorm opformering af individer, som begynder at trække nordpå, formentlig på grund af fødemangel. Efter få dages træk når de Danmark i maj-juni. Ofte er de så talrige, at de kan ses overalt i by og på land. De synes nærmest at lede efter bladluskolonier overalt. Når de finder en bladluskoloni, lægger hunnerne straks æg. Antallet af æg tilpasses mængden af bladlus i kolonien. Det tager omkring en måned, før næste generation er på vingerne. Er der stadig mange bladlus, kan der komme endnu 2-3 generationer her i landet. Det sidste kuld, der klækkes i september oktober, kan ses trække sydpå, men de når ofte ikke langt. I milde vintre kan enkelte overvintre, men om de er i stand til at begynde en ny generation her i landet er uvist.

Svirrefluelarverne er ligesom mariehønsene, som de konkurrerer med om føden, med til at holde mængden af bladlus nede, ikke mindst i økologiske jordbrug og økologiske haver, hvor der ikke sprøjtes med gift. Endvidere er de voksne svirrefluer meget vigtige som blomsterbestøvere. Og så er det jo dejligt, at de kun er gavnlige og slet ikke kan stikke! 

 

© Naturhistorisk Museum

 

Fakta                 

Længde (voksen): 8-12 mm

Antal æg/kuld: Tilpasses mængden af bladlus i bladluskolonien. En hun lægger 2.000-4.500 i alt.

Antal kuld pr. år: 2-5

Føde: Larve: bladlus. Voksen: nektar og pollen.

Udbredelse, verden: Europa (inkl. Færøerne), Grønland, Asien, dog ikke de koldeste egne, Nordafrika og Australien.

Udbredelse, Danmark: Overalt, hvor der er bladlus, især i juli august.

Fjender: Edderkopper, fugle, gravehvepse

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk