Vibe

Vanellus vanellus                      

 

Beskrivelse

Viben er letgenkendelig, specielt på den lange nakketop og den kontrastrige fjerdragt med den hvide bug og den mørkt grønlige, metalskinnende overside. I flugten er viben kontrastrig i sort-hvidt med afrundede vinger.

Udbredelse

Viben yngler i det meste af Europa og i et bredt bælte mod øst gennem Centralasien til Stillehavet. Den yngler ikke på Island, men ellers fra Lapland til Sydspanien.

I Danmark yngler viben i alle dele af landet, men tilbagegangen har betydet, at der nu er områder, hvor der ikke længere findes viber. Tilbagegangen skyldes bl.a., at levestederne forsvinder. Mange enge og strandenge er blevet afvandet og opdyrket. Mange fugtige lavninger i agerlandet er blevet drænet og inddraget i kornproduktion, og de stadig flere kvægløse landbrug har betydet, at mange kreaturgræssede arealer er forsvundet. I agerlandet gik bestanden tilbage til en femtedel på bare 25 år.

Levesteder

Som ynglelokalitet foretrækker viben fugtige områder som enge og moser med lave urter og græsser. De største koncentrationer af ynglende viber findes i Vadehavsområdet, på Tipperne i Ringkøbing Fjord og i Vejlerne ved Limfjorden. Fødemængden varierer meget fra de fugtige enge til de dyrkede marker. Det ses bl.a. på ungernes vækst. Tilvæksten hos unger fra fugtige, afgræssede strandenge er på 5,2 g om dagen. På ferske enge er tilvæksten lidt lavere, 4,8 g, mens den på dyrkede marker er nede på 3 g om dagen. Jo større vægt, ungen opnår under den tidlige opvækst, des større chance har den for at overleve og blive voksen.

Biologi

Vibehannen forsvarer sit territorium med en nøje koreograferet sangflugt, der ledsages at den lige så præcise flugtsang. Ofte indledes sangflugten af, at hannen flyver lavt hen over terrænet med flaksende vingeslag, der på et tidspunkt udføres på en måde, så der opstår en brummende lyd.

Territoriestørrelsen afhænger af fødetilgængeligheden. Visse steder, bl.a. i dele af Tøndermarsken, er territorierne så små, at rederne ligger meget tæt. Territorierne opløses i øvrigt, så snart æggene er klækket. Derefter føres ungerne rundt i hele området.

Viberederne er i konstant risiko for at blive plyndret af krager og ræve. Derfor har viberne en tendens til at klumpe rederne sammen, hvor det er muligt, og hvor risikoen for at blive ædt (prædation) er høj. Vibernes kollektive forsvar af rederne kan skræmme mange rovdyr væk. Andre vadefugle i området, som fx rødben og stor kobbersneppe, deltager også i forsvaret, og de har naturligvis selv fordele af vibernes hjælp.

Ligesom hættemågen kan viben stå og stampe i jorden, muligvis for at lokke regnorme frem til overfladen. I øvrigt slår hættemågerne sig gerne ned, når de ser viber fouragere, og tilraner sig en del af føden. Viber kan også søge føde om natten, især ved fuldmåne. Det ses specielt i efterårsmånederne. Den natlige aktivitet kan naturligvis være en måde til at forlænge fødesøgningstiden, men adfærden kan også betyde en nedsat risiko for prædation og en mulighed for at slippe for hættemågen.

 

© Naturhistorisk Museum

 

Fakta                 

Længde: 30 cm

Vægt: 230 g

Vingefang: 70 cm

Yngleperiode: April

Antal æg/kuld: 4 

Antal kuld/år: 1 

Rugetid: 26-28 dage

Ungetid: Flyvefærdige efter 5-6 uger

Bestand: 30.000-45.000 par (2000)

Levealder (max.): 23 år

Udbredelse, verden: Europa og Asien fra Irland i øst gennem Centralasien til Stillehavet

Udbredelse, Danmark: Yngler i hele landet

Beskyttelse: Fredet

Fjender: Duehøg, ræv, krage m.fl.

Stand/trækfugl: Trækfugl, overvintrer i Sydvesteuropa

Stemme: Karakteristisk sang “kjiuvyyt-vyt-vyt… kliuvyt” nøje koreograferet med en speciel sangflugt

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk