Spis mindre kød

Hvorfor skal man droppe kødet og spise mere grøntsagsmad?

Der er mange gode grunde til at skære ned på vores kødforbrug og spise mere grønt. 

1. Smagsoplevelser og sanseindtryk. Hvis man prøver at droppe vanetanken om at kødet er midtpunktet af måltiden, og lader grøntsagerne stå for sig selv, så er retterne både farverige, lækre, sunde og inspirerende. Prøv fx en spændende ny opskrift fra Kødfri Fredag.

2. Maden skal give næring til vores krop. Kød er protein og kroppen har brug for proteiner - ja, men der findes også planteproteiner og kroppen behøver ikke særlig meget protein, før det kan blive en belastning for kroppen. Alt med måde. Planter indeholder alle de forskellige næringsstoffer, kroppen har brug for - protein og fedt, kulhydrat og fibre, vitaminer og mineraler. Har du tænkt over, hvad din mad består af? Hvordan den er produceret og hvor langt den er blevet transporteret? Har dyrene lidt eller er planterne sprøjtet? Hvilken næring er der i dit måltid?

3. Kødproduktionen belaster vores globale klima. Forskere siger, hvis man virkelig vil gøre noget for miljøet, så skal man spise færre animalske produkter. Før oksekødet lander på tallerkenen, har dyret spist mange gange deres egen vægt. Regnskov skal fældes for at dyrke nok soja til dyrefoder. Og når Jordens befolkning vokser hver dag, og alle skal have mad, men Jorden er en begrænset størrelse - Hvordan kan vi blive ved med at producere nok mad til alle? Spis mindre kød, hvidt kød frem for rødt og lokalt produceret.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk