Stranding

Hvorfor strander hvaler? Det ved man ikke. Det er mest de arter af hvaler, der lever på dybt vand, og som er nært knyttet til hinanden, der strander - fx grindehvaler, kaskelotter og halvspækhuggere.

En årsag til, at de strander, kan være, at de ikke kender kystlinjen. Det kan også være en fejl i hvalernes navigation. Oftest er det syge eller sårede dyr, der strander.

En helt anden teori er, at hvalerne følger Jordens magnetlinjer. Det kender man fra havskildpadder og fugle. Hvis hvalerne også har denne sans, vil det kunne forklare, hvordan de kan finde vej over store afstande. Men denne sans kan også være fatal. For i Storbritannien har man konstateret, at der sker mange strandinger der, hvor magnetlinjerne krydser kysten i rette vinkler.
Den største stranding, man kender, skete på New Zealand i 1985. Her strandede 400 grindehvaler på en gang.

Strandinger i Danmark

Hvert år strander der også hvaler i Danmark. I 1931 havde en blåhvalhun fundet vej ind i Lillebælt, hvor den blev aflivet. Også kaskelotter strander ved de danske kyster. I 1996 strandede der 16 unge hanner på Rømø, og så sent som 2014 strandede to kaskelothvaler ved Henne strand. Klik her for at se kort.

[Hvidnæse]

Langs de danske kyster strander der også mange hvidnæser. Klik her for at se kort. Hvidnæsen lever i Nordatlanten nær kysterne. Den spiser mest fisk, der lever på havbunden.

 

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk