Fakta om hvaler

Hvaler opdeles i to grupper: tandhvaler og bardehvaler.

De fleste hvaler tilhører tandhvalerne, nemlig 70 arter. Tandhvaler er bl.a. kaskelot, narhval, marsvin og øresvin. Ikke alle tandhvaler har lige mange tænder. Nogle har to tænder, mens andre kan have op til 252. De fleste tandhvaler lever af fisk og blæksprutter, nogle også af krebsdyr og andet.

Der findes 11 arter af bardehvaler. Men selvom der er få arter, er den enkelte hval stor. Fx hører blåhval og pukkelhval til bardehvalerne.

Bardehvaler har ingen tænder. I stedet bruger de to rækker barder. De består af flere hundrede parallele hornplader, der hænger ned fra mundloftet og virker som en si, der filtrerer de små dyr fra vandet. Bardehvaler lever af små stimefisk, og krebsdyr (krill) og rejer.

Tandhvaler har kun et åndehul, mens bardehvaler har to.

Hvalen er et pattedyr

Selvom hvaler kun lever i vand, finder man de samme hovedtræk, som man finder hos landpattedyr. Hvaler føder nemlig levende unger, som dier hos deres mor. Normalt får de kun en unge ad gangen. Hvaler er varmblodede, og de ånder ved hjælp af lunger.

Livet i vandet har givet hvalerne nogle vigtige tilpasninger: Kroppen er generelt torpedoformet for at mindske vandmodstanden. Det gør hvalen til en langsom starter, men når først den er kommet op i fart, går det stærkt. Hvaler har ingen ydre baglemmer, og forlemmerne er omdannet til luffer. Hvaler har ingen ydre ører, og de ydre kønsorganer er skjulte. Penis er trukket ind, og dievorterne ligger skjult i to revner.

Hvaler har ingen pels. I stedet har de et tykt lag spæk, der hjælper dem med at holde varmen. Næseborene eller åndehullet sidder oven på hovedet. På ryggen har huden dannet en finne, der ofte er trekantet. Nogle hvaler har ingen rygfinne. Halefinnen, der også er dannet af huden, er den fremaddrivende kraft når den bevæges op og ned. Hvalernes skind er blødt, og det giver efter når man rører ved det.

Det betyder at skindet vibrerer når hvalerne svømmer, hvilket mindsker modstanden i vandet.

Når hvaler dykker, holder de vejret. Lungerne presses sammen, så luften bliver presset ud. Når hvalen vender tilbage til overfladen, udvides lungerne gradvist igen, og åndehullet åbnes. Den brugte luft pustes ud som en sky af vand og luft, og ny luft åndes ind. Hvaler kan optage meget mere af ilten i luften end mennesker, og de oplagrer det i musklerne. På den måde kan de klare sig uden frisk luft i meget lang tid. 

I sommermånederne produceres der meget store mængder plankton i de arktiske og tempererede vande. Så efter at have fyldt sig i 5-6 måneder har en stor bardehval øget sit spæklag. Dette er en energireserve til årets øvrige måneder, hvor hvalen opholder sig i de ret uproduktive varmere vande.

De fleste af de store bardehvaler yngler i tropiske og subtropiske vande om vinteren. Drægtigheden er 11-12 måneder. Kalven dier i 5-7 måneder. Diegivningen menes at give hunhvalen et relativt stort energitab. Derfor hviler hun sig normalt i 6-18 måneder, før hun bliver parret igen. For store bardehvaler er der således 2-3 år mellem hver kalv.

Hvaler på museet

Du skal ikke kun læse om hvaler. Du skal se dem med dine egne øjne. Se hvor store de er, og hvor forskellige de er. På Naturhistorisk Museum kan du se afstøbninger af mindre hvalarter og på 2. sal kan du både se et helt kaskelotskelet og en narhval! 

I Danmarkshallen kan du bl.a. møde skelettet af en vågehval. Vågehvalen strandede i Knebel Vig ikke ret langt fra museet i 1981.

Hvis du besøger skoletjenesten sammen med din klasse, kan du både høre om hvaler og se barder og en narhvaltand. Du vil også få lejlighed til at se og røre ved et øresvinskranium.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk