Zebra

Equus sp.

 

Hestefamilien rummer verdens eneste stribede hest! Familien tæller 10 arter af heste, æsler, halvæsler og zebraer.

Der findes 3 arter af zebraer med ca. 8 underarter: almindelig zebra, også kaldt steppezebra, med 6 underarter, Grevys zebra og bjergzebra med 2 underarter. Cape bjergzebra er den ene og er med ca. 700 individer den absolut sjældneste af dem alle.

Udseende

Med 6 underarter varierer almindelig zebra selvfølgelig i forhold til udseende og levevis sammenlignet de 2 andre zebraarter.

Den almindelige zebra er 220-240 cm lang og vejer 175-385 kg. Stangmålet (højden over skulderen) er 120-140 cm.

Hingsten (hannen) er lidt større end hoppen (hunnen). Hingsten har også en tykkere hals end hoppen. Den kraftige hals beskytter mod bid, når hingstene slås.

Zebraen har en tæt hvid pels med sorte striber. Ikke to zebraer er ens – hver eneste zebra har sit eget personlige stribemønster, og zebraerne kan kende hinanden på striberne. Striberne svarer altså til vores fingeraftryk.

Striberne hos almindelig zebra er generelt smalle, men bliver bredere hen over bagpartiet. Den almindelige zebra kendes bl.a. på det relativt lille hoved og på, at der er skyggestriber i de hvide striber.

Grevys zebraen er den største af zebraerne. Den kan veje op til 450 kg og have en skulderhøjde på 150 cm. Den har smalle, sorte striber og tydelige, hvide spidser på ørerne.

Bjergzebraen er en lille zebra, der bedst kendes på, at de tætte tværstriber på ryggen fortsætter over bagpartiet helt ned over halen og danner en markant kontrast til de bredere, vandrette striber på baglåret.

Zebraen har et rigtig godt syn, både nat og dag. Øjnene sidder på siden af hovedet, hvilket giver den et stort samlet synsfelt. Zebraens hørelse er fantastisk og styrkes af de meget bevægelige ører. Smagssansen er eminent. Zebraer kan smage forskel i kvaliteten på græsset og derved sikre sig den mest næringsrige føde.

Levevis

Zebraer er flokdyr ligesom andre hestearter. Zebraflokke kan blive rigtige store og består af et stort antal smågrupper eller haremmer på omkring 16 dyr med hopper og føl og med en hingst i spidsen.

Hingsten har to vigtige opgaver: at forsvare flokken mod løver og hyæner og at kidnappe unge, smukke hopper fra de andre grupper.

Hingsten er også far til alle føllene i gruppen. Tilbøjeligheden til at snuppe hopper fra andre grupper bringer hele tiden tilstrækkeligt nyt blod ind i gruppen, så indavl undgås. Blandt hopperne er der også et tydeligt hierarki, og det er den ældste hoppes opgave at føre gruppen på vandringerne.

Hingste uden harem lever i ungkarleflokke.

Inden for haremmet er zebraerne stærkt knyttede til hinanden. De er fælles om at holde udkig, de passer på føllene og svage medlemmer, og hvis lederhingsten dør, holder resten af gruppen sammen og bliver overtaget af en ny hingst. Hvis en af gruppens medlemmer bliver væk, vil de andre lede efter den i dagevis.

I tørketider visner græsset, og vandet forsvinder. Så vandrer zebraerne sammen med andre af savannens græsædere af sted på jagt efter frisk græs og vand. Selvom tusinder af zebraer er på vandring, holder medlemmerne i den enkelte gruppe sig tæt på hinanden.

Grevys zebra adskiller sig markant fra de andre zebraarters generelle sociale struktur, idet der ikke er samme faste tilknytning mellem dyrene, og hingstene er territoriehævdende.

Føde

Den almindelige zebra lever af alt, hvad der er grønt, især græs, men også urter, blade, knopper og kviste. Som de fleste andre af Afrikas græsædere foretrækker den kort, friskt græs, men da den også er i stand til at æde mere celluloseholdig plantevækst har den kunnet indtage et mere varieret udbud af levesteder. Ofte ser man almindelig zebra rykke ind som den første græsæder i et tættere bevokset område, hvorefter gnuer og gazeller følger efter.

Zebraen æder døgnet rundt, bortset fra midt på dagen, hvor det er allervarmest. Zebraen kan ikke umiddelbart optage næring fra planteføden. I stedet har den en lang blindtarm fyldt med bakterier, der omsætter planternes svært nedbrydelige cellulose til kulhydrater, som zebraen derimod godt kan optage – et klassisk symbiotisk forhold.

Formering

Zebraen er kønsmoden efter 1-2 år. Hoppen er drægtig i 12 måneder og får 1 føl. Fødselsvægten er ca. 30 kg, og føllet dier i et års tid.

Hoppeføl forlader moderen, når de er 2 år gamle for at blive en del af et andet harem. Hingsteføl forlader moderen som 4-årige og danner en ungkarlegruppe sammen med andre unge hingste.

Levested

Den almindelige zebra lever syd for Sahara i det østlige, sydlige og sydvestlige Afrika. Den holder især til på savanne, græssteppe skovsavanne og i åben skov. De eneste steder, den ikke findes, er i ørkener og i tætte skove.

Under alle omstændigheder skal zebraer have adgang til frisk vand, så nærmeste vandhul må ikke være mere end 10-12 km væk.

Grevys zebras lever på de tørre, åbne buskstepper i Kenya, Somalia og Ethiopien.

Bjergzebraen lever på bjergsider og -platauer i Sydafrika og Namibia. De to underarter (Cape bjergzebra og Hartmanns bjergzebra) findes i hhv. Kap-provinsen i op til 2.000 meters højde i Sydafrika og i det meget tørre bjergrige område op til Namibias ørken. Bjergzebraen er den eneste zebra, der graver efter vand i udtørrede flodlejer, og den er derfor økologisk vigtig for områdets andre dyr.

Lyde

Zebraer hviner, skryder og vrinsker til hinanden. En stor del af zebraens kommunikation foregår dog med ”tegnsprog” i form af ansigtsmimik og de meget bevægelige ører.

Særlig egenskab

Man ved ikke præcist, hvorfor zebraen har striber, men det bedste bud er trods alt, at det har noget med camouflage at gøre. Når zebraer færdes i flok, er striberne med til at opløse konturen af det enkelte dyr, så det er svært af se, hvor det begynder, og hvor det slutter. Derved forvirres rovdyrene, og zebraen kan undgå at blive ædt.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk