Xenopus

 

Xenopus er en afrikansk, kødædende, vandlevende sporefrø. Der findes 14 arter i denne slægt. Xenopus betyder ”underlig fod” og henviser til forlemmernes manglende svømmehud og til, at der er sporer eller ”kløer” på flere af baglemmernes tæer.

Udseende

Kroppen er fuldstændig glat og forholdsvis flad. Frøerne har et kort, afrundet hoved og forholdsvis små opadvendte øjne. De har ingen tunge. I huden findes et veludviklet sidelinjesystem (tryksansesystem) og særlige sanseceller i små hudpapiller. Kroppen bliver ca. 13 cm lang, og hunnen er klart den største. Frøerne er typisk mørkebrune eller olivengrønne med store mørkere partier og hvidlig underside.

Kun baglemmernes tæer er forbundet med svømmehud, og de 3 første tæer er forsynet med en stærkt forhornet overflade, som minder om kløer eller sporer.

Levevis

Xenopus lever næsten udelukkende i vand og går ikke på land som de fleste andre frøer. Den er også ude af stand til at hoppe, men kravler i stedet. Xenopus bevæger sig dog sig ikke meget. En stor del af tiden ligger den stille på bunden af søen med lemmerne spredt ud til siderne og bagføddernes tæer udspilede, så den markante svømmehud kommer til syne.

Føde

Xenopus lever af orme og fisk. Den griber byttet med munden, og mens forbenene bruges som gafler, sluges føden.

Haletudserne lever af grønalger.

Formering

Parringen finder sted i august. I denne periode er oversiden af hannens krop mørkere og meget ru.

Parringen finder sted om natten, og hen imod skumringen kan man ustandseligt høre hannernes stemmer. Hunnen gribes lige foran baglemmerne, og hannen klamrer sig fast på traditionel frømanér under hele æglægningen.

Æggene lægges altid enkeltvist. Hunnen griber med baglemmerne om en vandplante. Herefter fører hun kloakåbningen, hvor der sidder et æg, hen til hannens bugfure, som fører direkte til hans kloakåbning. Hun placerer ægget i hans bugfure, hvorfra det glider ned til hannens kloakåbning og bliver befrugtet og videre over til den vandplante, som hunnen holder fast i. Derefter svømmer de videre til en anden plante, og det hele gentager sig. En hun kan lægge op mod 2.000 æg i alt.

Ægget er ca. 3 mm og omgivet af en klæbrig gelékappe, der hæfter sig til alt, den kommer i berøring med. Kappen bliver dog kort tid efter hård, og 48 timer efter, at ægget er lagt, kommer haletudsen frem. Forvandlingen fra haletudse til frø tager ca. 3 måneder.

Xenopus bliver kønsmoden, når den er ca. 10 måneder gammel.

Levested

Xenopus findes oprindeligt i Afrika syd for Sahara. I dag er den spredt til flere steder i verden, hvor den udkonkurrerer de indfødte frø.

Xenopus lever i stillestående søer, hvor iltkoncentrationen ofte er lav. Den ånder derfor primært ved hjælp af lunger, som er meget store i forhold til kropsstørrelsen. Måske kan den også optage ilt gennem huden, men det er sjældent relevant i det iltfattige vandmiljø, den lever i. Under tørke kan den grave sig ned i fugtigt mudder i op til 10 måneder, hvor den hverken får vådt eller tørt.

Lyde

Xenopus mangler de velkendte oppustelige resonanssække, men de kan alligevel afgive lyde, der kan høres på 100 meters afstand. Overraskende nok har man fundet ud, at hunnen svarer på hannens kald – det kendes ikke fra andre frøer!

Særlig egenskab

Xenopus-hunner var tidligere meget benyttet til graviditetstests, idet de reagerer på hormoner i urinen fra gravide kvinder.

I 1987 fandt man ud, at Xenopus’ hud udskiller forskellige antibiotiske stoffer, magaininer, som beskytter frøen mod bakterier i vandhullet. Forskere regner med, at stofferne på et tidspunkt kan bruges på mennesker i forbindelse med fx forbrændinger og cystisk fibrose.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk