Svovlorm

Riftia pachyptila

 

Dybt i oceanerne, ca. 3.500 meter nede, er der over 60.000 km undersøiske bjergkæder. Langs disse højderygge findes de hydrotermiske skorstene. De opstår omkring revner i havbunden, hvorfra der strømmer varmt vand op. Trykket dernede kan være 350 gange større end ved Jordens overflade. Temperaturen varierer inden for kort afstand mellem 2 °C og 400 °C, og der er intet lys overhovedet. Dernede lever svovlormene!

Udseende

Svovlorme ligner store læbestifter med deres blodrøde ender, som stikker ud af hårde, hvide rør. Rørene er lavet af kitin (samme materiale som krabbens skal) og danner et beskyttende hylster for svovlormen.

Svovlormene kan blive over 3 meter lange og 10 cm tykke. De har som voksne ingen mund, mave eller ben. Deres blodrøde farve skyldes, at de er stopfyldt med forskellige former af det iltbindende molekyle, hæmoglobin. Hæmoglobinet beskytter også svovlormen mod den giftige H2S, som skorstenen udsender.

Levevis

Svovlormene sidder fast forankret til undergrunden tæt på de hydrotermiske skorstene. Her sidder de hele livet og vifter med den ene ende af kroppen, mens den anden ende er beskyttet af en kitinskal. Hvis den angribes af nogle af de yderst få højerestående dyr, der lever på disse dybder, kan den trække sig tilbage til røret.

Føde

Svovlormene har ingen mund at æde med. I stedet har de indgået et symbiotisk samarbejde med millioner af bakterier, som lever inde i dem. Faktisk udgør bakterierne halvdelen af svovlormens vægt. Bakterierne omdanner den ilt, svovlbrinte og kuldioxid, som strømmer ud fra de hydrotermiske skorstene, til kulhydrater – og dem lever ormene så af. En sådan proces kaldes kemosyntese.

Bakterierne kommer ind i svovlormen, mens den stadig er ung, i en periode, hvor den stadig har både mund og tarm, som derefter forsvinder.

Formering

Hunnen udgyder fedtholdige æg, som efterhånden svæver op gennem vandsøjlen. Hannen udgyder flere pakker med hundredvis af sædceller, som svømmer op og befrugter æggene.

Larven, som kommer ud af denne proces, finder ved hjælp af komcentrationen af kemikalier vej til en rygende skorsten, sætter sig fast i nærheden og danner et nyt samfund af svovlorme.

Bestand

Der, hvor svovlormene lever, findes de i stort antal.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk