Ravn

Corvus corax

 

Sorte fugle har traditionelt været koblet med mystik og overtro. Ravnen er ingen undtagelse. I den nordiske mytologi optræder de to ravne Hugin og Munin som Odins listige budbringere, og der er noget om snakken.

Udseende

Ravnen er den største af vore kragefugle. Med et vingefang på 120-150 cm er den en smule større end en musvåge. Den er kulsort med kraftigt hoved og næb. Halen er kileformet.

Ravnen kendes bedst på størrelsen, det kraftige næb og den kileformede hale.

Levevis

Ravneunger strejfer lidt omkring i landskabet, men de gamle fugle er udprægede standfugle. De bliver i yngleterritoriet hele året.

De senere årtier har fuglevenner om vinteren lagt ådsler ud til overvintrende ørne. Det trækker naturligvis også vore andre ådselædere til, herunder ravne, foruden krager og musvåger.

Føde

Ravnen er en rovfugl, der helst skal have kød på bordet. Den lever overvejende af ådsler, hvilket var med til at gøre den særligt sårbar over for udlagte forgiftede ådsler – en bekæmpelsesmetode, man tog i anvendelse i midten af 1800-tallet. Desuden tager ravnen også en del fugleæg og -unger, affald, insekter og larver m.m.

Når ravnen er på jagt, patruljerer den langsomt gennem landskabet, og den kan spotte byttet på lang afstand.

Som den kloge fugl, den er, har ravnen ligesom sine frænder i kragefamilien lært at vende kokasser på markerne for at få fat i de mange lækre insektlarver.

Formering

Ravne danner par for livet.

Fra midten af marts, inden vinteren rigtigt har sluppet sit tag i landet, er ravnen i fuld gang med æglægningen. Den lægger 4-7 grønlige æg med mere eller mindre udtværede brune klatter. Æggene lægges som hos ”rigtige” rovfugle med 1-2 dages mellemrum, men hunnen ruger fra første æg. Det medfører, at æggene klækkes med tilsvarende interval, og at ungerne derfor vil have forskellig størrelse – en tilpasning til, at kun de stærkeste overlever, hvis føden svigter.

Hunnen ruger i 20-21 dage, og i den tid må hannen jage for to og fodre sin mage. Ungerne fodres af begge forældre, og de hopper af reden efter 5-6 uger. Fodringen fortsætter nogle uger endnu, og sidst på sommeren skal ungerne stå på egne ben.

Ravnen får kun et kuld om året.

Levested

Ravnen er en sky fugl, som det kan være svært at komme tæt på. Efter 100 års efterstræbelse har den lært at tage sig i agt for mennesker.

Ynglestedet er typisk i gamle løvtræer med højt til kronen. Her bygger ravnen sin store rede af grene og kviste foret med ler, mos og jord. Føden findes i det åbne landskab.

Lyde

Ravnen kan frembringe mange forskellige lyde. Den mest kendte, er det dybe, rullende ”krårrrrk”. Ofte er det dette kald, man hører på turen i skoven.

Udbredelse

Ravnen findes i store dele af verden, herunder Danmark. Den yngler i det meste af Europa, Asien og i det nordlige Afrika. Den er også en del af den ellers sparsomme grønlandske fugleverden. I Danmark træffer man flest ravne i Syd- og Østjylland og på Fyn.

Bestand

Efter at være blevet lagt for had fra midten af 1800-tallet var ravnen på grund af jagt og forgiftning næsten udryddet i Danmark i 1950. Der var kun 16 par tilbage. Siden fredningen er bestanden går støt fremad, så der i 2007 yngler 600-700 par her i landet.

Særlig egenskab

Ravnen anses for at være en klog og lærenem fugl.

Før Dannebrog faldt ned fra himlen, var det Ravnebanneret, der var danskernes fane. Ravnebanneret viser en ravn på rød baggrund.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk