Orangutang

Pongo pygmaeus

 

Orangutang betyder ”skovens menneske” på malay (orang = menneske, utan = skov). De indfødte dayakkers sagn siger, at orangutangerne blot er mennesker, der skjulte sig i træerne for at undgå hårdt arbejde i markerne eller at blive gjort til slaver. Og orangutangens adfærd og levevis minder da også i høj grad om menneskets.

Arten hører sammen med gorilla, chimpanse og dværgchimpanse til de store menneskeaber, som er vores nærmeste slægtninge i dyreriget. Gibboner hører til de små menneskeaber.

Der findes to forskellige arter af orangutang: Borneo-orangutang Pongo pygmaeus og Sumatra-orangutangPongo abelii. Man kan ikke umiddelbart se forskel på de to arter, men deres sociale adfærd er lidt forskellig.

Udseende

Orangutangen er 115-140 cm høj og har tynd pels med lange, rødbrune hår. Hannen kan veje pænt over 100 kg, mens hunnen kun er halvt så tung og tilsvarende mindre.

Orangutangens arme er længere end benene, hvilket giver et ”vingefang” på 250 cm. Orangutangens tommelfingre og storetæer er modstillet de andre fingre og tæer. Det giver den en fantastisk gribeevne på både hænder og fødder. Orangutangen har reelt ingen fødder – men i stedet 4 hænder!

Den voksne han har en stor strubesæk, der fungerer som en en slags forstærker, når hannen brøler. Hunnen har en mindre strubesæk.

Karakteristisk for hannen er også ansigtets to udstående fedtfolder, som bliver ved med at vokse hele livet.

En orangutang-han er bomstærk – mindst 8 gange stærkere end et gennemsnitsmenneske.

I den vilde natur bliver orangutangen 35-40 år gammel.

Levevis

Orangutangen lever næsten hele livet oppe i træerne. Den kommer kun ned, hvis det er strengt nødvendigt, fx på grund af tørke eller skovbrand. Den æder, parrer sig og sover i trækronerne. Orangutangen bevæger sig mest i armgang i træerne og altid i et adstadigt tempo.

Orangutangen er aktiv om dagen. Her gennemsøger den regnskoven for føde. Hver eftermiddag bygger den en stor rede til natten af blade og grene, 20-30 m over jorden.

Voksne hanner lever alene og er kun sammen med en hun i forbindelse med parringen. Hunner lever sammen med deres unger af forskellig alder. Det sker, at et par hunner slår sig sammen i en løst defineret gruppe.

Føde

Orangutanger lever af frugter (især figen og mango), blade, knopper, bark, honning og visse insekter.

De finder vand i bladenes hulheder efter de hyppige regnskyl, men ellers tygger de bare en hjemmelavet svamp af blade og suger vandet op af sprækker og huller i træerne.

De kan også bruge grene og kviste til at fiske myrer og termitter med.

Formering

Hunnen kan parres hele året. Drægtigheden varer 7½ til 8½ måned. Den enlige unge (sjældent to) kommer til verden i en rede højt oppe i trækronerne. Ungen ammes, indtil den er 2-3 år gammel. Den begynder dog at få serveret fortyggede blade og frugter fra 4-måneders alderen.

Det første leveår klamrer ungen sig godt fast til hunnens mave. Derefter sidder den på moderens ryg, indtil den er ca. 2½ år.

Bortset fra mennesket er orangutangen det dyr i verden, der har den længste periode med yngelpleje. Først i en alder af 6 år brydes de tætte bånd til moderen, og ungen begynder så småt at stå på egne ben. Den bliver dog i nærheden i flere år.

Årsagen til den lange ungetid er den samme som hos mennesket – der er meget, der skal læres for at kunne overleve i regnskoven!

Hunner og hanner bliver kønsmodne, når de er 7-10 år gamle. Der går ca. 8 år mellem hver unge, så en hun får kun 4-5 unger i sit liv.

Levested

Orangutangen lever i dag kun på Sumatra og Borneo i Indonesien.

Den lever i regnskoven og i tropisk løvfældende skov i op til 1500 meters højde. Tidligere levede den i regnskovene i hele Sydøstasien.

Lyde

Orangutanger har omkring 13 forskellige lyde på repertoiret. De kan skrige, brøle, grynte, kvidre, pibe, brumme og knurre. Lydene bliver brugt som kald, faresignal, sociale lyde og territoriemarkering.

Hannens specielle brøl, ”long-call”, kan høres over 1 km væk og markerer tydeligt, hvem der bestemmer her. Brølet er også med til at lokke parringslystne hunner til.

Bestand

 

Orangutangen er et af verden mest truede dyr. Der er to primære årsager: krybskytteri og fældning af regnskoven, hvor den lever. Man regner med, at der findes ca. 61.000 orangutanger i dag - 6.600 Sumatra-orangutanger og 55.000 Borneo-orangutanger (Orangutang Action Plan 2007-2017, Indonesien, 2007).

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk