Lægeigle

Hirudo medicinalis

 

Mennesket har brugt lægeigler inden for lægevidenskaben i flere tusinde år. I 1800-tallet brugte man dem især til åreladning, og åreladning var effektivt mod mange sygdomme – mente man.

Udseende

Lægeigler tilhører gruppen af ledorme, som også tæller regnorme og sandorme, som den da også minder lidt om. Lægeiglen tilhører kæbeiglerne og er den største af de 14 forskellige danske igler. Den kan blive op til 15 cm lang og kan derfor forveksles med den lignende og meget almindelige hesteigle.

Som de andre igler har lægeiglen en kraftig sugeskive på bagenden og en mindre på forenden. Lægeiglen er generelt mørk med tydelige orange længdebånd på ryggen og et tydeligt mønster af tværgående pletter på undersiden.

Levevis

Lægeiglen lever i vandhuller og damme, men kan også optage ilt fra luften, og man kan derfor se den gå på land i umiddelbar nærhed af vandhullet. Den optager ilt med hele kroppen.

Lægeiglen kan både svømme og kravle. Når den svømmer, bevæger den sig fremad med hurtige, bølgende bevægelser i det lodrette plan (modsat fx snoge og ål, der bølger til siden). Når lægeiglen kravler, bruger den skiftevis de to sugeskiver og bevæger sig ligesom en målerlarve.

Føde

Lægeiglen er et rovdyr, og den lugter sig frem til sit bytte. Den går især på jagt efter vandhullets store snegle, som udsuges helt. Desuden suger den blod fra især frøer, tudser og pattedyr, der kommer til vandhullet for at drikke.

Lægeiglen har i munden tre, små kæber, som den skærer et meget fint Y-formet snit i hunden med. Derefter spytter den et stof (hirudin) ind i såret. Hirudin forhindrer blodet i at størkne, og derefter kan iglen uden problemer suge i lang tid. Hirudin bevirker også, at blodet holder sig friskt i iglens mave i meget lang tid.

Iglen hopper selv af, når den er mæt. Når iglen suger blod, forøger den sin vægt 5-10 gange – men den kan også leve et helt år på sådan et måltid! Lægeiglen er den eneste danske igle, der kan bide hul på vores hud.

Formering

Lægeiglen er tvekønnet, dvs. at den både er han og hun, dog kan den ikke parre sig med sig selv. Parringen foregår sidst på foråret, men først midt på sommeren lægger den sine æg – på land.

Æggene lægges i mudder eller i fugtig jord. Under æglægningen udskiller lægeiglen en væske, som størkner og danner en beskyttende, lysebrun kokon rundt om de 5-15 æg. Kokonen er 2-3 cm lang.

Æggene klækkes efter ca. 2 måneder, og de små, nyklækkede igler sætter straks kursen mod vandet. Ungerne vokser forholdsvist langsomt, men kan til gengæld blive over 15 år gamle!

Lægeiglen er kønsmoden efter 2-3 år.

Levested

Den vilde, danske lægeigle holder til i små vandhuller og damme med rent og klart vand og forholdsvis åbne bredder. Lægeiglen findes i dag mest på Bornholm, mens den i resten af landet er sjælden. I Østeuropa er lægeiglen stadig forholdsvis almindelig.

Bestand

De europæiske lægeigler var tidligere meget almindelige, men op gennem 1800-tallet indsamlede man så mange lægeigler til medicinsk brug, at arten næsten blev udryddet. Arten er i dag listet som sårbar på den danske rødliste. Man kan hjælpe arten ved at sørge for, at vandhullerne er gode biotoper for padder.

Anvendelse i dag

Man kan stadig købe lægeigler på enkelte apoteker i Danmark. Disse igler importeres fra Ungarn og adskiller sig fra de danske lægeigler på undersidens farvetegning.

Nu om dage bruger lægevidenskaben også lægeigler. De anvendes især ved transplantationer og ved påsyning af fx afrevne fingre. Iglerne udskiller forskellige stoffer, når de suger blod, og de forhindrer dannelsen af blodansamlinger. Danske apoteker sælger i dag ca. 200 lægeigler om året.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk