Dinosaurus

 

Plateosaurus engelhardti var den største dinosaurus, der levede i Øvre Trias for 227-206 millioner år siden. Den kunne blive 6-10 m lang, 3 meter over hoften og veje op til 1400 kg. Plateosaurus betyder "den flade øgle" efter de græske ord “plateos”, der betyder flad, stor, bred, stærk, og “sauros”, som er betegnelsen for firben eller øgle. Plateosaurus fik sit navn, fordi det første skelet, man fandt, var helt fladtrykt af tyngden fra de overliggende jordlag.

Dinosaurer kan inddeles i to undergrupper: Saurischia (600 arter) og Ornithischia (400 arter).

Plateosaurus var en saurischian (øglehofte), der har samme hoftestruktur som krybdyr. Saurischia underopdeles i de opretgående kødædere, theropoder, og de langhalsede planteædere, sauropoder, som Plateosaurus tilhører.

Ornithischia-arterne har fugle-hofte og er hovedsageligt ikke-opretgående planteædere.

Udseende

Plateosaurus engelhardti havde en lang hals, en meget lang hale og et lille hoved med en lang snude samt fem kraftige kløer på hvert af de fire ben, hvor specielt tommelkloen var stor. Plateosaurusen kunne ikke rotere i håndleddet, og derfor må den udelukkende have gået på de større bagben. Den brugte sandsynligvis kun forbenene til at skaffe føde med. Nogle forskere mener dog, at tommelfingerens markante klo også blev brugt til forsvar. Øjnene sad på siden af hovedet og sikrede dyret et bredt synsfelt – typisk for et byttedyr.

Intelligens

Plateosaurus havde den laveste intelligens blandt dinosaurerne at dømme ud fra hjernens vægt i forhold til kroppens.

Føde

Plateosaurus var en af de første høje, langhalsede planteædere. Den kunne sandsynligvis æde af trækronerne. Tænderne var savtakkede og bladlignende, meget velegnede til at rive blade og kviste af træerne med. De havde ingen tyggeflader, så føden må være blevet slugt i hel tilstand.

Måske slugte den småsten som hjælp til fordøjelsen af planterne. Sådanne kråsesten kan være med til at “knuse” føden i maven.

Forsvar

Plateosaurus havde korte kløer på for- og bagben og svage, bladformede tænder. Det var ikke meget forsvar mod større rovdyr. Dens bedste forsvar var simpelthen at løbe væk.

Fundsteder

Plateosaurus er et af de mest almindelige dinosaurus-fossiler i Europa. Den er fundet på over 50 steder. Den er også kendt som “verdens dybeste dinosaurus”, idet den er fundet i Nordsøen i en borekerne fra 2.256 meters dybde. Den er også fundet i Sydafrika og Canada.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk