Blåhval

Balaenoptera musculus

 

Blåhvalen er det største nulevende dyr og det største dyr, der nogensinde har levet på Jorden – så vidt vi ved!

Blåhvalen er et pattedyr og hører til bardehvalerne. Den bruger sine barder til at filtrere store mængder af føden, plankton og lyskrebs, fra vandet.

Udseende

Blåhvalen er, som navnet siger, blågrå med en relativt slank krop. Blåhvalen har kun små rygfinner, som er placeret bagest på ryggen tæt ved halen.

Blåhvalens hoved er langt, omkring en fjerdedel af kroppens længde. Under munden har den 55-88 furer, som bliver spilet ud, når blåhvalen æder.

Blåhvaler bliver 20-30 meter lange og vejer mellem 100 og 160 tons. De største blåhvaler er altid hunner.

Levevis

Blåhvaler søger normalt efter føde alene eller sammen med nogle få artsfæller. De kan bevæge sig med en fart på op til 30 km/timen, men svømmer normalt noget langsommere.

De fleste blåhvaler tilbagelægger store afstande året rundt. Om sommeren søger de føde i de næringsrige polarhave ved Nordpolen og Sydpolen. Om vinteren vandrer de mod varmere områder med lavere vand omkring Ækvator. Her føder hunnerne deres unge.

Hvaler ånder via åndehullet, som sidder oven på hovedet. Blåhvalen trækker vejret ved overfladen i 2-6 minutter. Derefter dykker den i 5-20 minutter og vender så tilbage til overfladen for at trække luft.

Når blåhvalen kommer op til overfladen efter et dyk, ånder den kraftigt ud. Man siger, at blåhvalen afgiver sin blåst. Det lyder som et tordenbrag, og smældet kan høres på 2 kilometers afstand. Blåsten kan være 9 meter høj og består mest af vandmættet udåndingsluft (som en tåge).

Blåhvalen kan dykke ned til omkring 200 meter. Når den dykker dybt, vender den hovedet lodret ned i vandet. Det sidste, man ser af blåhvalen over vandoverfladen, er dens brede halefinne. Når hvalen svømmer, bruger den sine stærke rygmuskler til at bevæge den bageste del af kroppen og halefinnen op og ned.

Føde

Størstedelen af blåhvalens føde består af lyskrebs, også kaldt krill. Blåhvalen kan æde op til 4 tons krill om dagen.

Når blåhvalen æder, fylder den først munden med flere tons vand. Så lukker den munden og presser vandet ud mellem barderne. Blåhvalen bruger derefter sin enorme tunge til at presse krillene ned mod spiserøret.

Blåhvalens barder er op til 1 meter lange, sorte hornplader. På indersiden er barderne trevlet op i tætsiddende, små frynser. De fungerer som en slags si, der tilbageholder krillene.

Blåhvalen har fra 540 til 790 barder, som hænger ned fra overmunden.

Formering

Hunnen føder en unge, som kaldes en kalv, hvert andet eller tredje år efter 10-11 måneders drægtighed. Den nyfødte unge er 6-7 meter lang og vejer 6 tons.

Så snart ungen er blevet født, leder moderen den op til overfladen. Her trækker den luft for første gang. I de første uger af sit liv opholder ungen sig hele tiden ved moderens side.

Ungen dier hos moderen i 7 måneder og drikker omkring 190 liter mælk i døgnet. Mælken er særdeles energiholdig (45% fedt), så ungen vokser med knapt 4 kg i timen i den periode.

Moderen og ungen skilles, når ungen er ca. 1 år gammel.

Levested

Blåhvalen er udbredt i de fleste af verdens have. Den mangler dog i Middelhavet, Østersøen, Rødehavet og Den Arabiske Golf.

Der findes tre hovedbestande af blåhvaler. En bestand lever i det nordlige Atlanterhav, en anden i det nordlige Stillehav, og en tredje bestand lever i havene på den sydlige halvkugle.

Lyde

Blåhvaler “grynter”, “summer” og “stønner”. De “snakker” med hinanden ved hjælp af meget dybe lyde (frekvenser) med et lydtryk på op mod 188 decibel. Det er nogle af de kraftigste lyde, man har målt i dyreriget. I vand udbredes dybe lyde meget langt, så man mener, at to blåhvaler kan høre hinanden på 1.000 kilometers afstand.

Blåhvalernes dybe lyde varierer en hel del afhængigt af, hvor blåhvalerne lever. Det tyder på, at de har forskellige dialekter.

Blåhvaler udsender også ultralyde, som vi mennesker ikke kan høre. Ultralyde er lyde på over 20 kHz. De udbredes til gengæld ikke særlig langt i vand og bruges til kommunikation over korte afstande.

Bestand

Blåhvalen er truet på grund af jagt og forurening. Man mener, at der i dag kun lever mellem 6.000 og 14.000 blåhvaler i verdens have.

Særlige egenskaber

• Blåhvalens mund kan rumme 50 voksne mennesker.

• Blodårerne er så store, at et barn kunne kravle på opdagelse i de største af dem.

• Hver lunge vejer over et ton og rummer 2.500 liter luft.

• Åndehullet på ryggen er så stort, at et lille barn kunne gemme sig i det.

• Verdens største blåhval var 33,5 meter lang og vejede 190 tons.

• Hannens penis kan blive over fem meter lang.

• Blåhvaler føder verdens største unger.

• I de 7 måneder, hvor moderen ammer ungen, taber hun omkring 50 tons.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk