Ørkengræshoppe

Schistocerca gregaria

 

Ørkengræshoppen er en af ca. 15 arter af vandregræshopper. Den er verdens mest ødelæggende insekt. I Bibelen omtales den som en af de ti plager. Ørkengræshoppen æder sin egen vægt pr. dag, og på lange vandringer – op til 3.200 km – fortærer en sværm over 3.000 tons grønt plantevæv om dagen.

Udseende

Ørkengræshoppen ligner en traditionel dansk markgræshoppe – den er bare større og med længere vinger.

Ørkengræshoppens farve afhænger af, om den er i vandreform eller ej. Derfor troede man også tidligere, at der var tale om to forskellige arter.

Når den voksne ørkengræshoppe stimuleres til at skifte fra stationær form (solitær) til vandreform (sværmfase), ændrer den farve fra brun til rød eller gul. Samtidig bliver kroppen kortere, og adfærden ændres.

De unge græshopper ændrer tilsvarende udseende fra grøn til gul og sort.

Forvingerne er klare med sorte pletter.

Ørkengræshoppen bliver 4-6 cm lang med et vingefang på ca. 10 cm. Hunnen er større end hannen.

Levevis

I den stationære form lever ørkengræshoppen en helt ”normal” græshoppetilværelse. Den hverken sværmer eller udgør noget problem for mennesker.

Ørkengræshoppen lever en ganske normal tilværelse som enlig græshoppe, indtil det begynder at regne. Regnen sætter gang i planternes vækst og får hunnen til at lægge æg.

Ørkengræshoppen kræver som de fleste andre af dens slægtninge bar jord for at kunne lægge æg i stor stil. Da der samtidig skal være rigeligt med føde til afkommet, bliver formeringen mest effektiv, hvis æglægningen sker i områder med ringe plantedække, men hvor der lige har været et kraftigt regnskyl. Der ligger altid en stor frøpulje i jorden, så efter regnen vil ørkenen grønnes med masser af føde til græshopperne.

I ørkengræshoppernes kerneområder falder der kun tilstrækkelige regnmængder med ca. ti års mellemrum, så græshoppeplager optræder kun periodisk.

Men i de fede år opformeres bestanden enormt. Tætheden stimulerer den enkelte græshoppe til at skifte fra den stationære form til en vandreform. De skifter udseende og adfærd og tolerer nu artsfællers nærhed.

De nu enorme bestande udvikler udelukkende nye vandreformer. De sætter sig i bevægelse i søgen efter frisk føde, efterhånden som føden slipper op. På den måde kan en sværm forsætte sin tilværelse i flere år, indtil den dør ud på grund af fødemangel, vejrforhold, eller fordi den når havet.

Sværmen flyver altid med vinden i op til 2.000 meters højde og kan tilbagelægge 100-200 km om dagen.

Føde

Ørkengræshopper æder, hvad der svarer til deres egen kropsvægt (2 g) om dagen. De æder blade, blomster, bark, stængler, frugt og frø, og de æder næsten alle former for landbrugsafgrøder. Ikke nok med, at de æder alt på deres vej, men deres afføring er giftig og ødelægger den føde, som måtte være levnet.

Formering

Hunnen har bagest på kroppen en lang læggebrod, som den bruger til at lave 10 cm dybe huller i jorden med. Heri lægges æggene. De er 7-8 mm lange, 1,0-1,3 mm brede og er dækket af en hård skal. I hvert hul lægges 70-100 æg, og hunnen laver 4-5 huller.

Normalt er æggene 2 uger om at klække, og ud kommer en lille nymfe.

Nymfen gennemløber normalt 5 udviklingstrin, før den er voksen, men er der rigeligt med føde, gennemgår nymfen et ekstra trin og ender som en vandreform.

Der er 2-5 generationer pr. år, og antallet af græshopper forøges 10-16 gange for hver generation.

Ørkengræshopper bliver 3-6 måneder gamle.

Levested

Ørkengræshoppen hører hjemme i mere eller mindre ørkenagtige egne i Afrika og Mellemøsten, men kan under vandring træffes fra Spanien i vest til Indien i øst under vandring.

Almindelig vandregræshoppe Locusta migratoria er fundet 25-30 gange her i landet.

Bestand

Enorm! En sværm kan dække 1200 km2 og indeholde 40-80 millioner græshopper pr. km2.

Bekæmpelse

Man forsøger at bekæmpe ørkengræshoppen med naturlige fjender som parasitter, fugle og krybdyr. De har dog ikke mange chancer mod kæmpesværmene.

Man planter også giftige planter ved siden af afgrøderne eller sprøjter med gift. Den skal dog sprøjtes direkte på græshopperne for at have effekt.

Seneste græshoppeplage forårsaget af ørkengræshoppen var i 2003-2005, den største i 15 år. Udbruddet berørte 20 lande i Afrika og Mellemøsten.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk