Æskulapsnog

Zamenis Longissima

 

Æskulapsnogen er en lang slange, som ikke er giftig. Den er specielt tilpasset til at klatre i træer. Den anses for uddød i Danmark.

Udseende

Æskulapsnogen måler 90-170 cm, men større eksemplarer er fundet. Vægten ligger normalt på 500-900 g. Hannen er generelt noget større end hunnen.

Oversiden er skinnende olivenfarvet fortil og lysebrun eller mørkebrun bagtil. På hver side af baghovedet er der undertiden en gullig plet. Bugen er over i det cremefarvede.

Æskulapsnogen har runde pupiller.

Æskulapsnogen virker relativt lang, og halen udgør op mod 25% af totallængden.

Bugskinnerne (skællene på undersiden) er specielt tilpassede til at klatre i træer, idet de på hver side har en skarp opadvendt kant. Da snogen hverken har arme eller ben, fungerer disse skæl som en slags griberedskaber.

Levevis

På vore breddegrader ligger æskulapsnogen i dvale en stor del af året. I maj måned kommer den frem fra sit vinterlogi, som vides at være hule træer og høstakke.

Som et vekselvarmt dyr må den udnytte solens varme for at komme i omdrejninger, og den lader derfor ofte “batterierne” op ved at ligge i solen. Den er mest aktiv ved en lufttemperatur på 18-24°C. Æskulapsnogen er mest aktiv om morgenen og sidst på eftermiddagen, men lever i øvrigt skjult og ses sjældent

Hos os går æskulapsnogen allerede i dvale igen omkring 1. september.

Føde

Ungerne lever af firben, frøer og græshopper, mens de voksne snoge primært æder småfugle, æg og unger samt småpattedyr som mus og rotter. Æskulapsnoge kvæler og knuser byttet ved at slynge kroppen omkring det, hvorefter det sluges helt.

Formering

Parringsperioden begynder umiddelbart efter, at æskulapsnogen er kommet frem fra vinterdvalen, dvs. fra slutningen af maj.

Selve parringsspillet starter med hannernes kamp om hunnerne. Derefter gør magerne kur til hinanden i en dans med løftede kroppe og sammensnoede haler.

I slutningen af juni lægges 5-10 valseformede æg. Æskulapsnogens foretrukne redested er det samme som snogens, dvs. i lettere komposterede materialer som kompostbunker, møddinger, frønnede træstubbe, gamle høstakke og halmballer eller flisbunker ved savværker.

Æggene klækker efter ca. 60 dage ved en temperatur på 27-30° C. De 12-37 cm lange unger kommer frem sidst i august og er straks i stand til at klare sig selv. De vil umiddelbart efter finde et passende sted at gå i dvale.

Æskulapsnoge bliver kønsmodne i 5-6-års alderen og bliver i naturen 20-25 år gamle.

Levested

Æskulapsnogen er i dag udbredt i Sydeuropa, på Balkan, i Lilleasien og Iran samt fire steder i det sydlige Tyskland og et sted i Polen. I Danmark levede den med sikkerhed langs Sydsjællands kyst, hvor der tidligere var masser af lysåben egeskov iblandet hassel, tjørn, æble m.m.

Kravet til landskabet er en randzone, hvor vegetationen veksler i højde og drøjde. Desuden skal der være adgang til skjulesteder i hule træer, gærder og lignende.

Bestand

Selvom æskulapsnogen er udbredt i det sydlige Europa, er den ikke almindelig. Den forsvinder fra flere og flere steder.

Ødelæggelse af dens levested og opsplitning af levestederne er nogle af årsagerne til, at den langsomt forsvinder, men også jagt og almindelig slangeforfølgelse er med til at mindske bestanden.

Særlig egenskaber

Æskulapsnogen er opkaldt efter den græske lægegud Asklepios, på latin Æskulapius.

Æskulapsnogen er en dygtig klatrer og er fundet 4-5 m oppe i høje træer. Den er i stand til at klatre lige op ad en stamme uden grene!

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk