Ål

Anguilla anguilla

 

Ålen er en mystisk fisk. Den ligner i udseende ikke en klassisk fisk, den kan gå lange strækninger over land, og så er der stadig meget, vi ikke ved om ålens ynglebiologi – på trods af en stor indsats.

Udseende

Ålen er en dybhavsfisk, der vokser op i ferskvand, men yngler i saltvand.

Den har en lang, slangelignende krop. Rygfinnen er vokset sammen med gat- og halefinnen, og bugfinnerne er forsvundet.

Ålen har et meget slimet skind og relativt små gællespalter, som beskytter den mod udtørring, når den går på land.

Udseendet varierer meget alt efter, hvor i sin livscyklus den befinder sig.

Når de små ål kommer til Europa, er de helt glasklare og kaldes for glasål. I opvækstperioden lever ålen i ferskvand og kaldes gulål – her er den gul på bugen og grå på ryggen. Øjnene er relativt små og snuden bred. Når den bliver kønsmoden, ændrer bugen farve til sølvblank. Øjene bliver større og hovedet mere spidst – nu kaldes den for blankål.

Hunnen er normalt omkring 40 cm lang, men kan blive 150 cm. Hannen er betydeligt mindre.

Levevis

Ålen er et udpræget natdyr og tilbringer døgnet lyse timer skjult i mudder, under rødder og sten eller i huller.

Under den natlige jagt glider ålen roligt rundt ved bunden og sniger sig ind på sit bytte. Ålen er ingen sprinter, men dog hurtig nok til at tage småfisk.

Ålen er utrolig sejlivet. Som noget helt usædvanligt for en fisk er den i stand til at gå på land, hvor den ”åler” sig gennem græsset over lange strækninger for at finde nyt vand. Landgangen foregår om natten, hvor det er fugtigt og knapt så farligt.

Et af de mest kendte – og samtidig ukendte – sider af ålen er dens ynglebiologi. Man ved, at den lægger æg i Sargassohavet ud for den nordamerikanske østkyst. Ålelarven bliver i det følgende års tid ført med Golfstrømmen til Europas kyster. Først her bliver den åleformet og kaldes en glasål. Den er da 7-8 cm lang.

Glasålene vandrer nu ind i brakvandsområder, langt op i floder og åer og forvandles til gulål. Her lever de som bundfisk på lavt vand.

Efter 8-15 år er de udvoksede og bliver kønsmodne. Endnu en gang skifter de udseende, holder op med at æde og bliver til blankål.

Blankålen vender om efteråret næsen mod Atlanterhavet og svømmer tilbage til Sargassohavet for at yngle.

Føde

Ålen er en rovfisk, som æder alt, hvad den støder på: orme, krebsdyr, insekter og insektlarver, muslinger, snegle og småfisk.

Formering

Her er det så, vi ikke rigtig har opklaret gåden! Ålens vandring mellem Europa og Sargassohavet blev kortlagt i 1920'erne af danske forskere, der ledte efter ål i Atlanterhavet. Senest har danske forskere ombord på Galathea-ekspeditionen igen forsøgt at løse gåden.

Fakta er:

  • Man har aldrig fanget en gydemoden hun.
  • Man har aldrig fanget en voksen ål ud for Europas kyster.
  • Man ved intet om gydningen i Sargassohavet.
  • Man har kun fanget enkelte kønsmodne hanål.
  • Man kender ikke ålens rute tilbage til Sargassohavet.

Intet tyder på, at den voksne ål vender tilbage til Europa efter gydningen, så man antager, at den dør umiddelbart efter.

Ål kan ellers blive rigtig gamle. Man kender ål på 88 år.

Levested

Ålen findes i hele Europa og Nordafrika, hvor den holder til i brakvandsområder og i ferskvand i åer og søer. Ålen findes helt ind i Sortehavet.

Den er en udpræget bundfisk, som holder til på lavt vand, gerne hvor bunden er mudret.

Særlig egenskab

Åleblod er giftigt. Det indeholder gifstoffet ichthytoxin, der forhindrer blodet i at størkne. Blot 0,2 ml åleblod indsprøjtet direkte i en hund skulle være nok til at slå den ihjel!

Giften bliver dog nedbrudt ved 58-70° C, så giftvirkningen ophører under almindelig tilberedning af fisken.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk